Om Odense C

Odense C er en del af Odense, som er en af Danmarks ældste byer. Odense C ligger på øen Fyn midt i Danmark.

I Odense ligger Nonnebakken, som er resterne af én af de seks kendte trelleborge. Navnet Odense stammer fra vikingetiden, og byen har siden sin grundlæggelse været én af Danmarks førende byer, og var indtil slutningen af 1800-tallet den andenstørste efter København.

Byens ældste kvarter rummer mange gamle bindingsværkshuse, herunder Ejler Rønnows Gård, Østerbyes Gård og Pernille Lykkes Boder. Herudover byder Odense også på Skt. Knuds Kirke, som er Odense Domkirke. Byen er desuden hjem for mange af landets studerende, der blandt andet bor i lejeboliger og på kollegier i byen (se mere længere nede).

Under industrialiseringen midt i 1800-tallet sprængte Odense sine middelaldergrænser og bredte sig i alle retninger. Industrimagnaten C.F. Tietgen var fra Odense, ligesom fabrikanten Thomas B. Thrige. Thriges gamle fabriksbygninger i Skibhuskvarteret eksisterer stadig, og har siden februar 2007 dannet rammen om en bazar med varer fra det meste af verden, kaldet Bazar Fyn.

Odense er desuden vokset som studieby de seneste år, hvilket trækker mange boligsøgende til byen. Derfor er der også en stor søgning på ledige lejeboliger i Odense.

Syddansk Universitet, der ligger i Odense, er således ét af Danmarks største universiteter, ligesom University College Lillebælt kan også findes i Odense. Herudover finder man Erhvervsakademiet Lillebælt, TietgenSkolen, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Kold College og Vejle Handelsskole.

Digteren H.C. Andersen er født og opvokset i byen, ligesom andre personligheder som komponisten Carl Nielsen, Kong Knud 4., skuespiller Over Sprogøe, skuespiller Morten Grunwald, politiker Bendt Bendtsen og tennisspilleren Caroline Wozniacki er kendte odenseanere.