Sådan validerer vi annoncer på Lejebolig.dk

Lejebolig.dk har nultolerance overfor falske annoncer. Alle annoncer valideres, ligesom vi har en lang række systemtjek, der sørger for, at vi opfanger så godt som alle falske udlejere. Men husk også altid at bruge din sunde fornuft i din boligjagt.


Retningslinjer for validering af annoncer på Lejebolig.dk:


  • Alle ny-indrykkede udlejningsannoncer på Lejebolig.dk gennemses og valideres, før de vises for brugere på sitet. Forsøg på misbrug eller indtastning af falske annoncer, som vores medarbejdere afslører, vil medføre, at annoncen afvises samt at udlejer blokeres fra at bruge Lejebolig.dk.

  • I forbindelse med oprettelse som udlejer og/eller indrykning af udlejningsannonce på Lejebolig.dk foretages et automatisk tjek af brugerens informationer. Er disse informationer ikke udfyldt kan lejemålet ikke oprettes på Lejebolig.dk.

  • Data indtastet på Lejebolig.dk gemmes i 2 år fra oprettelsesdatoen, herunder brugerinformationer samt information om indrykkede lejemål. Derudover gemmes visse tekniske informationer om brugeren.

  • Der foretages automatisk tjek af kvadratmeter-prisen på indrykkede udlejningsannoncer på Lejebolig.dk. Såfremt et lejemåls kvadratmeter-pris ligger under en bestemt beløbsgrænse, markerer Lejebolig.dk's valideringssystem dette på den konkrete udlejningsannonce, således at vores medarbejdere bliver gjort opmærksom på dette i forbindelse med den manuelle validering af annoncen.

Udover ovenstående har vi en række løbende sikkerhedstjek på annoncer og annonceaktivitet, så forsøg på misbrug af Lejebolig.dk som annoncemedie stoppes straks, vi konstaterer sådant misbrug.

Er du stødt på en mistænkelig annonce, bedes du sende linket til annoncen til kundeservice, så vi kan undersøge annoncen og annoncøren.

Spørgsmål til valideringen kan ligeledes rettes til kundeservice.

Husk også at du altid bør følge de gode råd, som vi har samlet til dig på "Husk din sunde fornuft".