I stueetagen findes et køkken-alrum med åben planløsning, udstyret med alle nødvendige hårde hvidevarer såsom kølefryseskab, ovn, kogeplade og opvaskemaskine. Badeværelset er udstyret med gulvvarme og inkluderer desuden en vaskesøjle. På første sal er der tre rummelige værelser med indbyggede skabe, hvoraf to af værelserne også har hems. Fra køkken-alrummet er der direkte udgang til en privat terrasse samt haven. Boligen råder endvidere over et skur ved hovedindgangen. Det er muligt at holde hund eller kat efter forudgående aftale.