Din bolig er placeret i en af de to etageejendomme på tre til fem etager, og er optimaltorienteret mod øst-vest, så du altid får glæde af dagslyset. Ejendommenes gavlboliger modsyd, kan desuden nyde godt af sollyset fra de sydvendte vinduer eller altan.Hjertet i boligen er det rumlige køkken-alrum og opholdsstue, hvor egetræsgulve, neutrale farver og kvalitetsmaterialer,som i resten af boligen, giver et lyst og imødekommende udtryk. Fra din bolighar du adgang til en privat altan eller terrasse. Gulvene her er beklædt med det rødbrune,varme og slidstærke Cumaru-træ. Bor du i en stuelejlighed, har du egen privat have medudgang fra altan eller terrasse i betonsten.