Moderne funkisvilla for familien, Ry
16.900 kr/md
Ubegrænset
Hus/villa
Ry
200 m²
4 værelser
Rugaards Skovvej.
Denne villa, opført i funkisstil i 2008, er beliggende i et nyere boligområde præget af grønne omgivelser med skov og rekreative stisystemer, samtidig med at der kun er kort afstand til byens centrum. Desuden er der praktisk adgang til motorvejsnettet både mod E45 og Midtjyske motorvej.Boligen, som omfatter 200 m² beboelse fordelt over to plan, fremstår med en lys og åben indretning, hvor rummelighed og naturligt lys er centrale elementer. Til ejendommen hører en garage, der i dag benyttes som værksted og depot, samt en carport i indkørslen, hvor bilen kan parkeres under tag.
Når man træder ind gennem hoveddøren, ledes man ind i en entré med trappe til første sal. Her mødes man af et lyst og åbent rum, hvor store glaspartier giver et rigt lysindfald. Det farvemæssige udtryk er gennemgående i hele huset med hvidmalede vægge og smukke travertin klinker på gulvene, som også findes i køkkenet, gangarealerne og badeværelserne.
Adskilt fra entréen med en glasvæg og skydedør ligger boligens store opholdsrum, der samler køkken, alrum og stue i et åbent, men alligevel opdelt miljø. En halvvæg beklædt med natursten og forskellige gulvbelægninger markerer en naturlig opdeling, der skaber plads til både en spiseafdeling og en separat tv-zone. Køkkenet fremstår med mørke højglansskabe og en hvid Corian bordplade, og der er god opbevarings- og arbejdsplads, herunder en midterplaceret kogeø med skabe på begge sider. Fra køkkenet er der direkte adgang til en af villaens flere flisebelagte terrasser, hvoraf denne er overdækket med integrerede spots.
I forlængelse af køkken/alrummet åbner stuen sig med trægulve og en indbygget loftsprojektor samt et væglærred, der kan rulles ned for at skabe en biografstemning. Halvvæggen mod køkkenet prydes af samme natursten som i køkkenets kogeø, og en væghængt brændeovn tilfører hygge. Fra stuen er der udgang gennem terrassedør til haven og de omkringliggende flisearealer.
Stueetagen rummer derudover et område med en mindre mellemgang med skabe, et værelse samt et gæstetoilet, som tilgås fra stuen.
Første salen har en lang fordelingsgang, hvor travertin klinkerne fortsætter på gulvene, og rigeligt dagslys strømmer ind via ovenlysvinduer og store panoramavinduer med udsigt til skoven. Herfra er der adgang til en rummelig terrasse, som delvist er overdækket, og som vender mod vest, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes.
Planløsningen på øverste etage indeholder yderligere to gode værelser samt et master-bedroom med et meget stort walk-in-closet og flere gulv-til-loft vinduer. Herude findes også to badeværelser; det ene er udstyret med bruseniche, mens det andet har både bruser og badekar. Travertin klinkerne fra gangen fortsætter på vægge og gulve i begge badeværelser og indrammer også badekarret med samme klinkeudformning. Værelserne på første sal har trægulve.
Udendørs er grunden afgrænset med hæk og delvist beplantet med græs. Omkring huset er der anlagt flisegange og flere flisebelagte terrasser, herunder en overdækket terrasse og en med pergola. Disse terrasser giver mulighed for ophold udendørs store dele af foråret, sommeren og sensommeren, og grunden tilbyder mulighed for at fange solens stråler hele dagen. Yderligere er der enkelte frugttræer plantet og et hyggeligt bålsted til samvær.
- Altan/terasse
- Parkering
- Have
- Forudbetalt leje: Kontakt udlejer
- Depositum: 50.700
- A/C-forbrug: Kontakt udlejer
- Ledig: 1. juli 2026
- Indrykket:
- Husdyr ikke tilladt
- Sagsnummer: 1697573