Kender du nogen, der kunne bruge
disse snerydningsråd? Del denne guide med dem.
Vigtig viden om snerydning
Er du boliglejer eller -udlejer, eller på vej til at blive det, så kan du med fordel læse, hvad reglerne er for snerydning foran ejendomme. Så undgår du at få en uforudset regning i den kolde vintertid.
DOs
Spar penge på huslejen
Ifølge lejeloven er det som udgangspunkt udlejer, der er forpligtet til at stå for snerydning, og udgifterne hertil betaler lejeren allerede over huslejen.
Som lejer kan man få indskrevet i lejekontrakten, at man selv ordner snerydningen, og dermed har man krav på nedsættelse i huslejen. På den måde slipper udlejer også for at tænke på snerydning.
Erstatningskrav
Men, er uheldet ude og en person kommer alvorligt til skade et sted, hvor der ikke er ryddet sne forsvarligt, vil et eventuelt erstatningskrav altid tilfalde ejeren eller grundejeren. Man har som lejer ikke erstatningsansvar, selv om man har påtaget sig snerydningen.
Snefrie tidspunkter
Fortove, trapper og lignende skal være ryddet for sne 'snarest efter, at sneen er faldet'. Pligten omfatter de første ti meter fra ejendommens skel.
Som udgangspunkt skal fortovet omkring din grund altså være snefrit fra klokken syv om morgenen til klokken 22.00 om aftenen.
Om søndagen skal der være snefrit klokken otte om morgenen. Pligten omfatter de første ti meter fra ejendommens skel.
Læs mere
Du kan læse meget mere om reglerne i:
Boligreguleringsloven Lejeloven Tjek også din kommunes hjemmeside for regulativer vedrørende vintervedligeholdelse.