Hus/villa til 12.485 kr.

Egekær, Haslev - 0. sal

Husleje
12.485 kr/md
Lejeperiode
Ubegrænset
Boligtype
Hus/villa
Område
Haslev
Areal
85 m²
Antal værelser
3
Det lyse, moderne rækkehus er indrettet, så boligens kvadratmeter udnyttes fuldt ud. Fra entréen kommer man direkte ind i et rummeligt køkken-alrum, der ligger åbent sammen med stuen og giver gode muligheder for at indrette en hyggelig sofakrog. Stuen har udgang til den store terrasse bag huset. Fra alrummet og stuen er der adgang til et stort soveværelse, et værelse, et moderne badeværelse og et bryggers med boligens teknik samt vaskemaskine og tørretumbler. Til boligen hører egen have og terrasse, et redskabsrum på 7m² og fælles parkering. Der findes flere ladestandere på bebyggelsens fælles parkeringsområder. Alt forbrug afregnes direkte med forsyningsselskaberne, bortset fra spildevand, som betales aconto sammen med huslejen.

Række- og dobbelthusene er lyse og venlige med Troldtekt-lofter, hvide filtede vægge og gode vinduer, der giver et ekstra godt lysindfald overalt. I køkken/alrum, stue og værelser ligger egeplanksgulve af laminat, mens entré, bryggers, badeværelse og bruseniche har mørkegrå klinker. De glatte, hvide døre har rustfri stålgreb og er uden dørtrin for optimal adgang. Vindueskarmene er murede og vandskurede i hvid, og ved gulvene afsluttes væggene med glatte, hvide fodpaneler. Køkken, bad, bryggers og soveværelse er indrettet med moderne HTH-moduler i glat, hvid finish og antracitfarvede linjegreb. De praktiske laminatbordplader er i farven 'rustik skifer' og har rummelige stålvaske. Bag kogepladen er der en stænkplade, som gør rengøringen nemmere. Badeværelset har en vask i formstøbt materiale, væghængt toilet fra Ifö Sign, kvalitetsarmaturer fra tyske Hans Grohe og linjeafløb i brusenichen.

Alle hvidevarer medfølger i anerkendt kvalitet. Ovnen er indbygget i et højskab, og køle-/fryseskab samt opvaskemaskine er integreret. Vaskemaskine og tørretumbler står i bryggerset. Der er lyskilder i bad og bryggers samt ved ventilationen på loftet, og køkkenets overskabe har spots. En luft-til-vand varmepumpe står for opvarmningen, og gulvvarme findes i hele rækkehuset og reguleres med separate termostater i alle rum. Ventilationsanlægget bidrager til et sundt og godt indeklima. El (varme) og vand måles individuelt og afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne. Udvendigt er der stikkontakt, vandhane og væglampe ved entrédøren. Hele etape 1B er udført som seniorvenlige boliger, der er forberedt til eventuel montering af hjælpemidler. Det omfatter blandt andet forstærkninger i loftet til eventuel montering af lift, tilpasset brusekabine, niveaufri passage i boligen samt forstærkede vægge til montering af hævesænke system i køkken og bad.

  • Altan/terasse
  • Parkering
  • Forudbetalt leje: 9.826
  • Depositum: 29.479
  • A/C-forbrug: Kontakt udlejer
  • Ledig: 1. februar 2027
  • Indrykket:
  • Husdyr tilladt
  • Sagsnummer: 1921017