Villa Skodsborg strandvej sundudsigt og adgang til privat badebro

Skodsborg Strandvej, Skodsborg

Husleje
40.000 kr/md
Lejeperiode
1 år og mere
Boligtype
Hus/villa
Område
Skodsborg
Areal
206 m²
Antal værelser
5
Med adresse på Skodsborg Strandvej og indkørsel fra Skovbakken ligger denne villa højt og tilbagetrukket fra Strandvejen, mellem Øresund og Jægersborg Hegn. Ejendommen udlejes med fuld udsigt over Øresund og adgang til en fælles, privat badebro. Boligarealet er 161 m2, hvortil kommer 45 m2 underetage med egen indgang.

I stueetagen er der entré, gæstetoilet og et lyst køkken med spiseplads. Den store stue har karnap vendt mod Øresund, pejs og stuk, og ligger i forbindelse med spisestuen, hvorfra der er udgang til en vestvendt terrasse. På førstesalen findes et stort repos med indbyggede snedkerreoler, et soveværelse mod øst med udgang til en terrasse og udsigt helt til Sverige, samt et værelse mod vest. Et badeværelse og et walk-in hører også til etagen. Underetagen rummer et stort værelse mod øst, flere disponible rum og et bryggers med bruser og toilet.

Fra baghaven er der direkte adgang til Jægersborg Hegn. Skodsborg Station ligger tæt på, mens Vedbæk Havn og indkøb nås på fem minutters kørsel. Huset er ikke nyrenoveret eller moderne, men fremstår nymalet og indflytningsklart. Det kan lejes i en periode på 1-2 år, og husdyr er tilladt.

  • Forudbetalt leje: Kontakt udlejer
  • Depositum: Kontakt udlejer
  • A/C-forbrug: Kontakt udlejer
  • Ledig: 15. november 2026
  • Indrykket:
  • Muligvis tilladt - spørg udlejer
  • Sagsnummer: 1919473