2 værelser for 7.975 kr. pr. måned

Tårnfalkevej, Frederikssund - 1. dør 6

Husleje
7.975 kr/md
Lejeperiode
Ubegrænset
Boligtype
Lejlighed
Område
Frederikssund
Areal
55 m²
Antal værelser
2
Beskrivelse af lejemål

NYT KØKKEN * ELEVATOR * KÆLDERRUM * GRATIS PARKERING

Lejligheden ligger på 1. sal i en ejendom fra 2010 med elevator. Der er tale om en lys 2 værelses lejlighed med fransk altan, hvor soveværelset, badeværelset og det åbne køkkenalrum med stue udgør boligens rum. Lejemålet overtages nyistandsat, og der følger et kælderrum på 3 kvm med.

I soveværelset er der skabsplads, mens badeværelset er udført i lyse materialer og har håndklædetørrer. Der er desuden gjort klar til at installere en vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Køkkenet har skabe og en installeret emhætte, og der er klargjort til køleskab, opvaskemaskine og komfur. Hårde hvidevarer medfølger ikke. Stuen ligger i åben forbindelse med køkkenet og har et stort vinduesparti, der lukker et flot lysindfald ind. Vinduespartiet kan åbnes i stuens bredde.

På Tårnfalkevej ligger ejendommen sammen med fire andre beboelsesejendomme. Beboerne har adgang til en stor fælles parkeringsplads, hvor der kan tildeles 1 stk. gratis p-licens pr. lejlighed. Der er ingen faste pladser, og parkering foregår efter først-til-mølle-princippet. På pladsen er der også opsat ladeløsning til elbiler. Ejendommen støder op til et grønt område med legeplads og plads til boldspil for børnene. I nærheden findes desuden et outdoor træningsområde til de voksne, kastanjetræer, hvor man kan nyde en kop kaffe, og en fælles grillhytte med to bålsteder, hvor man kan tilberede et måltid.

Husdyr er ikke tilladt, bortset fra fisk, små fugle, skildpadder og hamster, forudsat at de ikke er til gene for ejendommens øvrige beboere. Det er et krav, at man ikke er registreret i RKI for at komme i betragtning til lejligheden. Bemærk, at billederne fra lejligheden er af en tilsvarende lejlighed i stueplan. Denne bolig er ledig fra den 1. december 2026. Fremvisning/åbent hus afholdes onsdag den 28. oktober kl. 16:00, og tilmelding er nødvendig.

  • Parkering
  • Elevator
  • Forudbetalt leje: 7.975
  • Depositum: 23.925
  • A/C-forbrug: 800
  • Ledig: 1. december 2026
  • Indrykket:
  • Husdyr ikke tilladt
  • Sagsnummer: 1918950