1 værelses lejlighed i hjertet af København

Store Kongensgade, København K - 4, 11

Husleje
11.500 kr/md
Lejeperiode
Ubegrænset
Boligtype
Lejlighed
Område
København K
Areal
33 m²
Antal værelser
1
1- OG 2-VÆRELSES BOLIGER. Den gamle politistation på Store Kongensgade omdannes nu til moderne lejeboliger og ligger centralt i København K. Projektet fremstår som en arkitektonisk oase med altaner og et stemningsfuldt, niveauopdelt gårdrum vendt mod sydøst.

Lejeboligerne i bygningen består overvejende af 1-værelses studiolejligheder, hvoraf nogle er forsynet med altan, samt et mindre antal 2-værelses lejligheder med altan placeret på øverste etage. De lyse, moderne boliger er indrettet med fokus på funktionalitet og byder på en misundelsesværdig komfort, der gør det let at nyde livet midt i byen. I de store rum er vægge, døre og vinduesrammer hvide, og der er rigelig plads til både studie- eller kontorplads og en kombineret sofa- og sovezone. Køkkensektionen er velplanlagt til både simple og mere avancerede kokkerier, og badeværelset har væghængt toilet, bruseniche og gulvvarme. Alle detaljer er omhyggeligt gennemarbejdede med henblik på personlig indretning.

Bygningen renoveres grundigt fra inderst til yderst og får et moderne udtryk med facadebeklædning i den smukke tombak, hvis gyldenbrune nuance minder om kobber og tilfører facaden et livligt og holdbart præg. Facaderne veksler mellem glatte og perforerede flader og leger med lys og æstetik, mens de store vinduespartier fra gulv til loft lukker masser af dagslys ind. De fem øverste lejligheder mod Store Kongensgade får altaner, som er afskærmede fra naboen og har plads til møbler. De udvendige vinduesrammer udføres i farvet aluminium, tone-i-tone med tombakken, så bygningen fremstår med en harmonisk identitet. Mod gården øges bygningskroppen ved påmonterede 'kassetter', der i et vekslende forløb er åbne og lukkede, hvilket får huset til at 'springe' i et levende udtryk og lader lyset veksle ind og ud af alle boligerne, understøttet af facadens gyldne materialitet, farvespil og de store vinduespartier. Flere af lejlighederne får hyggelige altaner ud mod det skønne gårdrum. Husets høje stueetage indrettes til dagligvarebutik med adgang fra Store Kongensgade, og politistationen fra 1970'erne vil fremover markere sig som en stolt og raffineret bygning med en både funklende og hensynsfuld fremtoning i gadebilledet og blandt den omkringliggende klassicistiske arkitektur.

Området omkring boligerne på Store Kongensgade hører til blandt byens mest eftertragtede; gamle palæer og herskabelige ejendomme møder nyrenoverede butiksfacader, yogastudier og et væld af gastronomiske oplevelser på den kendte gade, der blev anlagt i år 1650 og strækker sig fra Østerport Station til Kongens Nytorv, som er den vestligste trafikåre i Københavns ældste bydel, Frederiksstaden. Her stortrives bylivet i alle afskygninger, tæt på nogle af hovedstadens største attraktioner - få meter fra Marmorkirken og kun en kort gåtur fra bl.a. Nyhavn, Ofelia Beach og Toldboden. Der er gode muligheder for løbeture på Kastellet, i Kongens Have eller langs havnefronten, shopping og hyggelige kaffebarer samt gallerier, fitnesscentre og søndagsbrunch med vennerne. Lejeperiode min. 9 måneder + 3 måneders opsigelse. BEMÆRK at billederne er fra en prøvebolig.

Energimærke:
  • Elevator
  • Forudbetalt leje: 11.500
  • Depositum: 34.500
  • A/C-forbrug: 450
  • Ledig: Straks
  • Indrykket:
  • Husdyr ikke tilladt
  • Sagsnummer: 1917913