Lejlighed i høj kvalitet på Teglholmen!

Alliancevej, Sydhavnen - 2, tv

Husleje
16.500 kr/md
Lejeperiode
Ubegrænset
Boligtype
Lejlighed
Område
København SV
Areal
78 m²
Antal værelser
2
Der er boliger i West Coast Park i størrelser fra 73 til 150 kvm. (2, 3, 4 eller 5-værelses lejligheder), alle med lyst og rummeligt indtryk, og de fleste har udsyn til vandet. Køkkenerne er udført med det danskproducerede HTH-køkken med hvide låger og greb i lige linjer samt Siemens hvidevarer. Badeværelserne har vaskemaskine og tørretumbler og er desuden med gulvvarme.

West Coast Park ligger eksklusivt på Teglholmen med vand på 3 sider af bebyggelsen. Herfra er der korte gåafstande til skole, pasningsmuligheder, cafeer, indkøb, Amager Fælled, havnebad og øvrige tilbud i området. Børnehuset Støberigade og den nye skole i Sydhavnen ligger lige rundt om hjørnet, og skolen er kåret til verdens bedste skolebyggeri. Alle lejligheder har altan og/eller terrasse. Stuelejlighederne mod kanalerne er udført i forskudte plan og giver direkte adgang til vandterrassen, hvor man kan sidde med fødderne i vandet. Facadernes aluminiumsinddækninger bidrager med øget privathed og gode læ-forhold. Flere af de øverste lejligheder har tagterrasse med direkte udgang og en fantastisk udsigt over hele området. Et depotrum hører til i kælderen, og nogle lejligheder har endvidere eget depotrum. I både kælder og gård er der cykelparkering, og der er mulighed for at leje en p-plads til bilen i kælderen.

Indkøb kan klares på Sluseholmen, Fisketorvet eller hos Supermarco med italienske specialiteter og cafe, og der findes en Netto på Teglholmen i kort gåafstand fra West Coast Park. Der er også kort afstand til Fields og til det fredede naturområde Amager Fælled, hvor der er de allerbedste muligheder for løbeture, leg eller picnic. Vandet nær bebyggelsen er så rent, at man hele sommeren kan bade i havnebadet på Ben Websters Vej, hvor en livredder om sommeren holder opsyn med de badende. Vil man hellere betragte vandet og livet på havnen og kanalerne, er der en række cafeer i området, hvor man kan slå sig ned.

Lejeforholdene er følgende: 3 måneders depositum, 1 måned forudbetalt husleje, 1 husdyr tilladt med udlejers tilladelse, Ubegrænset lejeperiode, Lejeperiode min. 12 måneder, med 3 måneders opsigelsesvarsel herefter. Bemærk at billeder er af en tidligere prøvebolig.

Energimærke:
  • Altan/terasse
  • Elevator
  • Forudbetalt leje: 16.500
  • Depositum: 49.500
  • A/C-forbrug: 900
  • Ledig: 1. december 2026
  • Indrykket:
  • Husdyr ikke tilladt
  • Sagsnummer: 1917825