3-værelses lejlighed med egen terrasse

Rønnebærvænget, Hillerød - st. th

Husleje
13.100 kr/md
Lejeperiode
Ubegrænset
Boligtype
Lejlighed
Område
Hillerød
Areal
82 m²
Antal værelser
3
Denne lejlighed byder på tre værelser og et veldisponeret køkken-alrum med adgang til en privat terrasse. Udover det rummelige køkken-alrum består boligen af to værelser samt en stue, som tilsammen skaber en funktionel og behagelig bolig.

Køkkenet er af mærket Invita og udstyret med Siemens hårde hvidevarer, som sikrer kvalitet i hverdagen. Badeværelset inkluderer en vaskesøjle fra Siemens, og begge værelser har indbyggede skabe til opbevaring. Lejligheden er desuden forsynet med gulvvarme i samtlige rum og har et ekstra depotrum til opbevaring.

Billederne, der vises, kan være fra en tilsvarende lejlighed, hvorfor indretning, detaljer og udsigt kan tage sig anderledes ud i den aktuelle bolig.

Rønnebærgården er en karrébygning med seks etager, som omfatter 89 lyse lejligheder i størrelsesordenen 66 til 131 kvadratmeter fordelt på to til fem værelser. De fleste boliger i ejendommen har en hyggelig altan, og alle beboere kan benytte den fælles tagterrasse, som tilbyder udsigt over både Frederiksbro og områdets grønne arealer.

Ejendommens gårdmiljø er indrettet med grønne områder, et mindre legeområde samt overdækket cykelparkering. Der er desuden direkte adgang herfra til Frederiksbro Parken, hvor man kan slappe af eller dyrke forskellige aktiviteter ved Svanesøen.

Som beboer i Rønnebærgården får du glæde af både rolige naturskønne omgivelser og byens puls tæt på. Med Frederiksbro Parken og det grønne område som nabo samt Frederiksbro Torv lige rundt om hjørnet kombineres natur og byliv på ideel vis.

Frederiksbro er en ny, kommende bydel i Hillerød, hvor der opføres cirka 1.300 lejeboliger i forskellige typer og størrelser, så der er boligtyper, der passer til enhver livssituation.

Bydelens centrum rummer Frederiksbro Parken og Svanesøen, som tilbyder grønne områder til opladning og leg. Beboere kan desuden benytte faciliteter såsom legeområder, multibane, udendørs fitness, en privat badepavillon samt nemme indkøbsmuligheder i områdets Coop 365.

Der er gode busforbindelser fra Roskildevej og Trollesmindealle, blandt andet direkte til Hillerød Station, som ligger kun seks minutter væk på cykel. Fra stationen er der nem adgang til andre større byer i regionen, og København kan nås på omkring 40 minutter. Hillerød Station er under udvidelse og vil blive koblet til den nye Favrholm Station i nærheden af det kommende Nyt Hospital Nordsjælland.

Det er muligt at erhverve op til to parkeringslicenser per bolig i området.

  • Ældrebolig
  • Altan/terasse
  • Elevator
  • Forudbetalt leje: 13.100
  • Depositum: 39.300
  • A/C-forbrug: Kontakt udlejer
  • Ledig: Straks
  • Indrykket:
  • Husdyr ikke tilladt
  • Sagsnummer: 1915429