Eksklusiv og totalrenoveret 1960’er-villa i Espergærde – tæt på skov og Øresund

Hyacintvej, Espergærde

Husleje
26.000 kr/md
Lejeperiode
Under 1 år
Boligtype
Lejlighed
Område
Espergærde
Areal
160 m²
Antal værelser
6
  • Digital fremvisning tilbydes. Udlejer har mulighed for at fremvise lejemålet digitalt via eksempelvis videoopkald efter aftale.
Villaen i Espergærde udlejes fra primo august for en periode på 1 år og kan overtages både umøbleret eller delvist møbleret efter aftale. Huset samler den klassiske 1960'er-arkitektur med moderne komfort og materialer af høj kvalitet. I 2023/2024 gennemgik ejendommen en omfattende renovering, hvor stort set alt blev opdateret, samtidig med at der blev lagt vægt på at bevare husets oprindelige karakter, de arkitektoniske detaljer og den særlige atmosfære.

Boligen er indrettet på to fulde plan med gennemlyste rum og en dejlig udsigt mod Øresund. I stueetagen ligger hjemmets naturlige samlingspunkt: et stort køkken-alrum med eksklusivt inventar fra svenske Funkiskök og et markant ovenlysvindue, der giver et fantastisk lysindfald. Etagen indeholder desuden en rummelig entré, et praktisk bryggers samt gæstetoilet. De smukke egetræsgulve i fletmønster og boligens gulvvarme skaber en elegant forbindelse mellem moderne luksus og den oprindelige stil. På førstesalen er der fire gode værelser omkring en åben repos med kig ned til alrummet samt et stilfuldt badeværelse med kvalitetsinventar, og fra flere af rummene er der udsyn over området og ud mod havet i horisonten.

Udenfor findes en lukket have med frugttræer, grønne omgivelser og to dejlige terrasser, hvor sol og ro kan nydes. Ejendommen rummer desuden carport, skur og værksted. Beliggenheden er velegnet til familien, der ønsker rolige rammer tæt på naturen uden at gå på kompromis med hverdagens bekvemmeligheder; man bor få skridt fra Egebæksvang Skov, i gåafstand til Øresund og sandstrand samt tæt på indkøb, skoler og institutioner. Espergærde Station ligger ligeledes i kort afstand med gode forbindelser mod både København og Helsingør. En sjælden mulighed for at bo i en arkitektonisk spændende villa med historie, kvalitet og en attraktiv beliggenhed. Kontakt Nordic Housing for fremvisning.

  • Altan/terasse
  • Parkering
  • Have
  • Forudbetalt leje: Kontakt udlejer
  • Depositum: 78.000
  • A/C-forbrug: Kontakt udlejer
  • Ledig: 8. august 2026
  • Indrykket:
  • Muligvis tilladt - spørg udlejer
  • Sagsnummer: 1904737