Arkitekttegnet villa fra 2005

Lillevangsvej, Fredensborg

Husleje
25.000 kr/md
Lejeperiode
1 år og mere
Boligtype
Hus/villa
Område
Fredensborg
Areal
238 m²
Antal værelser
6
Villaen præsenterer sig med en have mod syd og fremstår lyse og indbydende. Huset er opført i 2005 og blev udvidet i 2013 med en god 1. sal, hvilket skaber rigelig plads, mange værelser og flere badeværelser samt et dejligt lysindfald. Stilen er gennemført minimalistisk og stilren, samtidig med at funktionaliteten er helt i top. Indenfor mødes man af en rummelig entré med god plads til overtøj, og en stor, lys stue, der ligger i åben forbindelse med køkken og spiseplads. Fra stuen er der adgang til boligens sydvendte terrasse og have.

Forældreafdelingen er indrettet med soveværelse, eget badeværelse med boblebad samt et rummeligt walk-in-closet. I den modsatte ende af huset findes en separat børne/teenageafdeling med to værelser, endnu et badeværelse og et praktisk depotrum. 1. salen består af en stor repos med plads til fx hygge-, læseområde eller kontor, og her er to store værelser, endnu et badeværelse samt en imponerende sydvendt balkon med udsigt over haven og området helt ned til skoven. Haven ligger helt ugenert og vender mod syd, hvilket sikrer sol det meste af dagen. Der er carport og et isoleret udhus, desuden gode opbevaringsmuligheder, robotplæneklipper og jacuzzi.

Villaen ligger roligt på en blind vej med direkte adgang til stisystemer, der fører til både skole og skov - en ideel beliggenhed for børnefamilien, som ønsker trygge og naturskønne omgivelser i nærheden. Forbrugsudgifter er ikke inkluderet i lejen. Udlejes ikke som delebolig.

  • Forudbetalt leje: Kontakt udlejer
  • Depositum: 75.000
  • A/C-forbrug: Kontakt udlejer
  • Ledig: 15. august 2026
  • Indrykket:
  • Husdyr tilladt
  • Sagsnummer: 1903105