Flot og unik lejlighed i charmerende ældre ejendom

Niels Hemmingsens Gade, København K

Husleje
16.000 kr/md
Lejeperiode
1 år og mere
Boligtype
Lejlighed
Område
København K
Areal
81 m²
Antal værelser
2
Til internationale lejere. Lejligheden ligger øverst oppe i ejendommen og går over 3. og 4. sal i ét samlet, åbent forløb. Ved indgangen til opgangen mærker man straks det historiske præg; der er bindingsværk på væggene, trappetrin og vinduespartier, der hælder en smule i forskellige retninger. Alt fremstår dog i meget flot stand, og ejendommens særlige arkitektur er fredet af Kulturstyrelsen.

Boligen byder på en entré, som fører ind i et åbent stuerum, der er integreret med køkkenet. I rummet er der synlige loftbjælker, flere små vinduespartier på begge sider samt et godt indeklima og et behageligt lys, og der er rigelig plads til at indrette både spise- og opholdsstue. Fra stuerummet fører en intern trappe op til lejlighedens øverste plan, hvor der er et åbent værelse med skrå vægge og adgang til badeværelset med separat brus. Der er rigeligt med skabsplads i hele lejligheden. Lejligheden er særligt velegnet til enlige lejere med behov for en central lokation. Udlejes ikke som delebolig. Forbrugsudgifter er ikke inklusiv i huslejen.

  • Forudbetalt leje: Kontakt udlejer
  • Depositum: 48.000
  • A/C-forbrug: Kontakt udlejer
  • Ledig: 1. juli 2026
  • Indrykket:
  • Husdyr ikke tilladt
  • Sagsnummer: 1901594