Dette rummelige enderækkehus i to etager er velegnet til familieliv og har en attraktiv beliggenhed med parkering og el-ladestandere direkte udenfor. Når du kommer ind gennem terrassen foran boligen, træder du ind i et vindfang, der ligger i direkte forbindelse med husets centrale rum, det åbne køkken-alrum. I stueetagen findes udover dette også et gæstetoilet samt en hyggelig opholdsstue, som har udgang til den sydvestvendte have. Haven sørger for mange solskinsstunder i løbet af dagen og ligger tæt på kvarterets store grønne fællesområde. På førstesalen er der et badeværelse, et stort soveværelse og to yderligere værelser, som alle byder på ekstra loftshøjde. Vær opmærksom på, at billederne, der præsenteres, ikke stammer fra netop denne bolig, hvorfor udsigt og rummenes udformning kan afvige. Fotoerne tjener derfor kun som illustration, og både areal og indretning kan variere - se venligst plantegningen for detaljer.