Komplekset består af 107 boliger, der varierer i både størrelse og boligtype, så der er noget, der passer til næsten alle behov. Uanset om man foretrækker mere rummelighed eller trives bedst på færre kvadratmeter, er der boliger designet til både små og større familier, hvor den daglige funktionalitet kombineres med praktiske løsninger. Her er plads til både dem, der søger et mere afdæmpet tempo i tilværelsen, samt til førstegangskøbere, som er på vej til at etablere deres første hjem. Samtlige boliger inkluderer en række standardfaciliteter som privat terrasse eller altan, en fuldt udstyret hvidvarepakke fra Miele og HTH-køkkener med integrerede greb. Badeværelserne er udstyret med brusenicher med rainshower, hver værelse har indbygget skabsplads, og der er adgang til privat opbevaringsrum enten via et skur eller et depot placeret ved gymnastiksalen.