Perfekt beliggenhed - tæt på skov og strand
13.775 kr/md
Ubegrænset
Lejlighed
Aarhus C
85 m²
3 værelser
Stenpassagen, etage: 1, 1..
I en nyere bygning fra 2019 udlejes en lys 3-værelses lejlighed, der indbyder til både komfort og funktionalitet. Boligen består af en entré, badeværelse og to værelser på henholdsvis 17 og 9 kvadratmeter samt et rummeligt køkken-alrum, hvor det hvide køkken fremstår stilrent og indbydende.Køkkenet er blandt andet indrettet med integreret opvaskemaskine, kombineret køle- og fryseskab, indbygningsovn, kogeplader og en emhætte, der tilsammen sikrer moderne bekvemmeligheder. Fra køkken-alrummet er der direkte adgang til både en hyggelig terrasse og en altan, som giver mulighed for at nyde udendørslivet.
Denne lejlighed egner sig godt til par, en familie med ét barn eller eventuelt som delebolig. Ejendommen er udstyret med elevator, hvilket gør det nemt at komme til og fra boligen.
Der er mulighed for at leje en parkeringsplads i ejendommens område, men der er i øjeblikket venteliste til denne service.
Ejendommen har adresse på Stenpassagen og ligger tæt på Østboulevarden. Placeringen giver nem adgang til både skov og strand, og samtidig er Aarhus Ø ikke langt væk, hvor du finder attraktive faciliteter som lystbådehavnen, Havnebadet og Bassin 7 med cafémiljø.
Lejligheden ligger også centralt i forhold til Aarhus C og Trøjborg, som begge har et væld af caféer og livlige omgivelser. Derudover er der kort afstand til indkøb, skoler, Universitetet, Navitas samt offentlig transport herunder letbane og bus.
Hvis du ønsker en bolig, der kombinerer central beliggenhed med nærhed til natur og hav, er denne lejlighed et oplagt valg. Kontakt os gerne for at arrangere en fremvisning.
Bemærk venligst, at de viste billeder ikke nødvendigvis stammer fra netop denne lejlighed, men kan give en idé om en tilsvarende bolig.
Når du henvender dig, må du gerne oplyse lidt om dig selv eller jer - alder, beskæftigelse eller studie, børn, husdyr, telefonnummer samt e-mail.
Energimærke:
- Delevenlig
- Altan/terasse
- Parkering
- Elevator
- Forudbetalt leje: 13.775
- Depositum: 41.325
- A/C-forbrug: 880
- Ledig: 1. september 2026
- Indrykket:
- Husdyr ikke tilladt
- Sagsnummer: 1895055