68 m2 lejlighed med altan/terrasse
11.600 kr/md
Ubegrænset
Lejlighed
Glostrup
68 m²
2 værelser
Diget, etage: 5. mf..
Køkkenerne afviger fra de viste visualiseringer og er udført af HTH. I 1- og 2-værelses lejligheder er der anvendt "Stockholm 28" låger i en sandfarvet nuance med sorte greb og bordplader i mørkegrå "628 Industriel Metal". I de resterende boliger er køkkenerne designet med hvide "JP mono" låger, stålgreb og samme mørkegrå "628 Industriel Metal" bordplade. I hjertet af Glostrup opføres nu boligområdet Osteds Have, som forener moderne arkitektoniske linjer med grønne fællesarealer og et aktivt byliv, hvor boliger, butikker og sociale rum integreres omkring et levende butikstorv og et åbent gårdmiljø.Navnet Osteds Have er en direkte reference til det tidligere Osteds Møbelhus, der engang lå på netop denne adresse og var kendt for kvalitetsmøbler gennem generationer. Det nye boligprojekt markerer en fornyelse på stedet, hvor det tidligere butikstorv, tidligere kaldet Diget, nu forvandles til et grønt og pulserende boligområde. På denne måde videreføres områdets historie under nye former med fokus på æstetik, fællesskab og kvalitet.
Osteds Have tilbyder ikke alene boliger, men også et nyt centrum for byens fællesskab med grønne opholdsområder og samlingssteder for både beboere og besøgende. Her er der lagt vægt på både funktionalitet og design, samt balancen mellem privatliv og fælles aktiviteter, så boligerne bliver inviterende hjem. Komplekset er opbygget som en klassisk karré med 1- til 5-værelses lejligheder og et markant hjørnehus, som indeholder parkeringsfaciliteter samt 2-værelses lejligheder. Ovenpå parkeringsdelen findes et gårdmiljø, der yderligere styrker områdets grønne profil.
I stueetagen skaber COOP 365, specialbutikker og restauranter en levende atmosfære og dækker dagligdagens behov, mens de øvre lejligheder nyder godt af store vinduer, som giver rigeligt lys og udsigt. Hjørnehusets facade mod Nordre Ringvej og Stadionvej er beklædt i rødbrune materialer og indeholder integrerede plantekasser, hvilket gør bygningen til et nyt visuel element i bybilledet. 22 toværelses lejligheder øverst på hjørnehuset danner rammen om en fælles gårdhave, som tilfører et grønt pusterum og skaber liv såvel visuelt som for områdets biodiversitet.
Lejlighederne i Osteds Have er udført med fokus på detaljen med åbne planløsninger og nøje overvejede funktioner, der giver en indbydende og hjemlig stemning. Hver bolig har altan eller terrasse, og på toppen af parkeringshuset er der fælles tagterrasse til disponering for beboerne. Indretningen omfatter moderne og stilfulde køkkener, egetræsgulve samt gulvvarme i alle rum. Badeværelserne er ligeledes udstyret med gulvvarme, vaskemaskine og tørretumbler. Derudover har alle lejligheder adgang til et privat depotrum og smarte opbevaringsløsninger.
Byggeriets arkitektur er dynamisk med opdelte enheder, hvor forskellige byggehøjder og facadeudtryk skaber liv og variation. Boligkomplekset er trappet ned mod eftermiddagssolens retning og åbner op mod omgivelserne, så både dagslys og udsigt tilgodeses optimalt. De varme teglfacader i stueplan giver en solid karakter, mens de øverste etager med lettere facadebeklædning tilføjer et moderne og arkitektonisk særpræg.
Glostrup ligger bekvemt placeret kun 15 minutter fra Københavns Indre By med S-tog og regionaltog, og motorvejsforbindelser ligger få minutters kørsel fra området. Den gode infrastruktur gør Glostrup til et oplagt valg for dem, som ønsker nærhed til København uden at gå på kompromis med plads, ro og socialt fællesskab. Desuden er den kommende letbane inden for gåafstand fra Osteds Have, hvilket gør det nemt at komme til omkringliggende kommuner.
Byen rummer et rigt udvalg af butikker, caféer, supermarkeder og dagligvareforretninger i nærområdet. Glostrup Shoppingcenter og bymidten fungerer som naturlige samlingspunkter, der giver adgang til alt fra dagligdagsindkøb til specialbutikker og spisesteder. For familier er der mange daginstitutioner, skoler og fritidstilbud i området, samtidig med at naturskønne områder som Vestskoven, Ejby Mose og Hvissingeparken indbyder til løb, cykling og afslappede gåture. Glostrup fremstår således som en moderne forstad, hvor hverdagen let kan fungere optimalt, og hvor det nu er endnu mere tilgængeligt at føle sig hjemme.
- Altan/terasse
- Se plantegning
- Forudbetalt leje: 11.800
- Depositum: 35.400
- A/C-forbrug: Kontakt udlejer
- Ledig: 1. juli 2026
- Indrykket:
- Muligvis tilladt - spørg udlejer
- Sagsnummer: 1891387