Lejlighed på Rådhusgården i Skanderborg
10.795 kr/md
Ubegrænset
Lejlighed
Skanderborg
92 m²
3 værelser
Rådhusgården, etage: St. B..
Den historiske bygning, der i mange år fungerede som Skanderborg Rådhus, danner nu fundamentet for et boligprojekt med 20 moderne lejligheder midt i Skanderborg. Projektet er resultatet af en omhyggelig restaurering og ombygning, der har skabt boliger med en central beliggenhed, hvor du har nem adgang til byens butikker, apotek, lægeklinikker, restauranter og kulturelle tilbud inden for gåafstand.Boligerne er designet med fokus på funktionalitet og moderne livsstil, hvor de fleste lejligheder ligger i ét plan med niveaufri adgang. Planløsningerne er gennemarbejdede for at maksimere arealet til ophold og daglige aktiviteter. Indenfor præges lejlighederne af flotte, lakerede egetræsgulve, mens køkkener og badeværelser er udført med kvalitetsmaterialer fra JKE Design. Alle skabe med tilhørende skydelåger skaber sammenhæng, mens hvidevarer af høj kvalitet bidrager til et tidssvarende udtryk. Badeværelserne er udstyret med væghængte toiletter, blandt andre gode detaljer.
Bygningen, som oprindeligt blev opført i 1895 som byens skole, gennemgik senere flere udvidelser og renoveringer, og siden 1920 har den fungeret som Skanderborg Rådhus. Ejendommens placering i den ældste del af byen, tæt ved både sø og skov og med byens faciliteter lige udenfor døren, gør beliggenheden helt unik. Fra hovedindgangen er det muligt at træde direkte ud i den charmerende gamle bydel med små hyggelige huse og en helt særlig atmosfære, som Skanderborg er kendt for.
Som nabo til ejendommen ligger den gamle politistation, et af Skanderborgs mest karakteristiske bygninger, som i dag er omdannet til et kreativt kontorfællesskab.
I 2018 frasolgte Skanderborg Kommune ejendommen med det formål at lade den totalrenovere og omdanne til lejligheder til byens beboere. Siden da er der blevet foretaget en gennemgribende renovering, hvor alt er opdateret med materialer af høj kvalitet. Der er installeret lydlofter, og alle vinduer er erstattet med lavenergivinduer fra Rationel, hvilket sikrer god isolering både termisk og mod støj.
Flertallet af lejlighederne har niveaufri adgang, hvilket åbner op for et bredt publikum. Ejendommen byder desuden på et attraktivt gårdmiljø med fællesarealer, der skaber gode muligheder for socialt samvær, og for børn og gæster er der anlagt en mindre legeplads til glæde for ejendommens beboere.
- Delevenlig
- Parkering
- Elevator
- Forudbetalt leje: 10.795
- Depositum: 32.385
- A/C-forbrug: Kontakt udlejer
- Ledig: 1. juni 2026
- Indrykket:
- Husdyr ikke tilladt
- Sagsnummer: 1891248