Hus/villa til 15.995 kr.
15.995 kr/md
Ubegrænset
Hus/villa
Ishøj
117 m²
4 værelser
Thors Vænge.
I Ishøj Landsby får du adgang til boliger, hvor der er lagt vægt på kvalitet både indenfor og udenfor. Ved indgangen til boligen er der forbindelse til et badeværelse med bruseniche samt et værelse. Køkken-alrummet ligger i åben forbindelse med en stor og lys stue, som igen giver direkte udgang til en privat have med tilhørende terrasse. Haven er indhegnet med hæk, der adskiller den fra nabohaver og de omkringliggende fællesarealer.Køkkenet er lyst og udstyret med komplette hårde hvidevarer fra Siemens, herunder induktionskogeplade, opvaskemaskine, integreret køle-fryseskab samt indbygningsovn. Fra stuen fører en trappe op til første sal, hvor der findes en åben repos med god skabsplads og plads til forskellige aktiviteter. Et vindue herpå sikrer et dejligt naturligt lys. Reposen fungerer som samlingspunkt for adgang til både soveværelset og et stort værelse.
På førstesalen er der også et rummeligt badeværelse med væghængt toilet, en lukket bruseniche med glasdør samt en kombineret vaskemaskine og tørretumbler. Gulvene i køkken, entre, værelser og soveværelse er belagt med lamel plankegulve i ask. Alle rum har hvide gipslofter, og opvarmningen sker via termostatstyret gulvvarme. Derudover er der installeret et ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Rækkehusene i området lever op til lavenergistandarden og opfylder gældende energikrav. Store trelags termoruder sikrer et godt lysindfald samtidig med, at de holder varmetabet lavt og giver en effektiv støjdæmpning. Alle boliger har et udhus på mellem 3 og 4 kvadratmeter til opbevaring. Husenes størrelse og planløsning er tilpasset for at imødekomme behovene for praktiske og vedligeholdelseslette løsninger, som appellerer til både unge og ældre.
Ishøj Landsby dækker familiers og aktive seniors behov med institutioner som vuggestue, børnehave og Ishøj Skole, som tilbyder undervisning fra 0. til 9. klasse, samt et bredt udvalg af fritidsmuligheder. Området rummer alt, hvad der er nødvendigt i dagligdagen, og som en grøn forstad til København ligger Ishøj Landsby blot en halv time fra hovedstaden. Offentlig transport er let tilgængelig via Ishøj Station.
- Delevenlig
- Altan/terasse
- Parkering
- Forudbetalt leje: 15.995
- Depositum: 47.985
- A/C-forbrug: Kontakt udlejer
- Ledig: 1. juli 2026
- Indrykket:
- Husdyr tilladt Efter aftale
- Sagsnummer: 1888383