SUBLIM beliggenhed direkte til sø
35.500 kr/md
1 år og mere
Hus/villa
Gentofte
197 m²
8 værelser
Udsigten.
Denne flotte villa, der er beliggende helt ud til Gentofte Sø, udbydes nu til leje for en periode på mellem 12 og 24 måneder. Boligarealet er cirka 200 m² fordelt på stueetage og første sal, mens anden sal rummer en ca. 30 m² stor domistikbolig, som dog ikke er officielt godkendt. Ejendommen ligger på en stille vej, men samtidig inden for gåafstand til både indkøbsmuligheder på Gentoftegade samt offentlig transport med bus og tog tæt på huset. Villaen emmer af charme og er nænsomt istandsat af de nuværende ejere med stor respekt for den oprindelige arkitektur.I stueetagen findes to smukke og lyse stuer, hvoraf den ene har en brændeovn, samt en præsentabel spisestue, som er delvist forbundet med et snedkerkøkken udstyret med alle nødvendige hvidevarer. Fra spisestuen er der adgang til en stor og dejlig terrasse, som blandt andet er udstyret med en nedfældet spa og byder på en skøn panoramaudsigt over Gentofte Sø. Første sal rummer ud over et elegant repos et masterbedroom med fransk altan, to yderligere gode værelser samt et lækkert badeværelse med både badekar og bruser. Den øverste etage, som ikke tæller med i det samlede boligareal, har to gode værelser.
Kælderen stiller et gæstetoilet til rådighed samt et bryggers med vaskemaskine, tørretumbler, amerikansk køle- og fryseskab og vinkøleskab, desuden er der et depotrum på ca. 20 m². Udlejer har selv disponeringen over resten af kælderen til opbevaring. Haven er nem at vedligeholde og flot anlagt, og i indkørslen finder man en el-ladestander. Ejendommens beliggenhed er særdeles sjælden at finde på lejeboligmarkedet. Udover lejen afholdes forbrug separat.
- Altan/terasse
- Se plantegning
- Forudbetalt leje: Kontakt udlejer
- Depositum: 106.500
- A/C-forbrug: 3.350
- Ledig: 1. maj 2026
- Indrykket:
- Husdyr tilladt
- Sagsnummer: 1886837