Solrig og indbydende udsigtslejlighed med 40m2 sydvendt altan og fantastisk udsigt
24.900 kr/md
1 år og mere
Lejlighed
København S
124 m²
4 værelser
- Digital fremvisning tilbydes. Udlejer har mulighed for at fremvise lejemålet digitalt via eksempelvis videoopkald efter aftale.
Rundholtsvej, etage: 3. sal, 2..
English below.Lys, solrig og rummelig udsigtslejlighed med 40m2 altan, tre gode soveværelser, stort køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, flot badeværelse samt en stor, sydvendt altan med en fantastisk udsigt til vand, by og skov.
Lejligheden er beliggende på 3. sal i den sydvendte side af en moderne ejendom fra 2014 i den nye del af Islands Brygge. Den sydvendte placering sikrer masser af lys og en fri, flot udsigt mod Nokken, grønne områder, Bella Sky, himmel og vandet i Københavns Havn. Samtidig ligger den meget privat med god afstand til alle naboer og er tilbagetrukket nok til, at Bryggens leben ikke forstyrrer.
Ved ankomst til lejligheden træder man ind i en rummelig entré med plads til overtøj. Herfra er der adgang til toilet, et stort køkken-alrum, der er fungerer både som spise- og opholdsstue. Køkkenet, der er udstyret med all nødvendige hårde hvidevarer, er i åben forbindelse med stuerummet og er indrettet med en stor køkkenø og tilhørende barstole, der gør køkkenet til et naturligt, hyggeligt samlingspunkt.
Fra stuen er der direkte udgang til den store, overdækkede altan, som strækker sig langs hele lejligheden. De store vinduespartier lader lyset strømme ind og skaber en lys, rummelig og harmonisk atmosfære.
Lejligheden har tre soveværelser; alle med indbyggede skabe samt mange skabe i fordelingsgang. Badeværelset er stort og moderne med fliser, god skabsplads, separat bruseniche samt vaskefaciliteter.
Lejligheden med nem tilgang især med cykel til Islandsbrygge metro, Dybbelsbro S-togstation og Fisketorvet Shopping Center, samt Københavns Hovedbanegård. Der er også gåafstand til Islands Brygge havneområde og badeområde, restauranter, caféer, supermarkeder, fitnesscentre samt nem adgang til det historiske Christianshavn og Indre by via Københavns cykelbroer. Et stenkast væk ligger Amager Fælled og Nokken, som byder på grønne områder, skøn natur og rigt dyreliv, ideelt til picnics, gå- og løbeture væk fra byens støj og beton. Med Amager Fælleds omfattende stisystem er der kort afstand til blandt andet DR-Byen, Københavns Universitet, mv.
Ejendommen har en åben grøn gård med legeplads. I ejendommen er der elevator.
Lejligheden er delvist møbleret med undtagelse af seng i det store soveværelse og et af de to værelser er umøbleret. Vand og varme betales aconto. Andre forbrugsudgifter som elektricitet er ikke inkluderet i huslejen.
Udlejer kan fremvise digitalt. Se lejemålet hjemmefra - f.eks. via videoopkald.
Der er mulighed for at leje en privat, indendørs parkeringsplads i ejendommens kælder med nem adgang til elevator mod et tillæg ti huslejen.
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning.
- Delevenlig
- Altan/terasse
- Parkering
- Elevator
- Lejemålet udlejes møbleret
- Se plantegning
- Forudbetalt leje: 0
- Depositum: 74.700
- A/C-forbrug: 900
- Ledig: 1. april 2026
- Indrykket:
- Husdyr ikke tilladt
- Sagsnummer: 1886756