Hus/villa til 15.000 kr.
15.000 kr/md
Ubegrænset
Hus/villa
Frederikssund
118 m²
4 værelser
Bakkehøjvej, etage: Snostrup..
I det nye Bakkekvarter i Vinge udlejes nu en moderne og klimavenlig bolig, som er en del af et område med særligt fokus på at reducere klimaaftrykket gennem nøje overvejet design og valg af materialer. Boligen er fordelt på to etager og byder på en entré med plads til kombivaskemaskine under trappen, et gæstetoilet, et åbent køkken udstyret med alle nødvendige hårde hvidevarer placeret i forbindelse med spiseområdet samt en lys opholdsstue med adgang til terrasse og have, som strækker sig hele vejen om husets gavl. Første sal rummer en repos, et badeværelse samt tre rummelige værelser, der fleksibelt kan bruges som soveværelse, kontor eller børneværelse. Der følger et separat skur med til boligen samt terrasser og havearealer på begge sider.Denne bolig ligger i et naturnært og attraktivt kvarter under udvikling med kort afstand til offentlig transport og Frederikssund. Rækkehusene er opført med udgangspunkt i naturlige og biogene materialer for at minimere miljøpåvirkningen og reducere CO2-udslippet. Som en del af projektet vil der løbende blive indsamlet data om boligernes funktion, som skal bidrage til øget indsigt i bæredygtigt byggeri. Det sker gennem målinger i husene og dialog med beboerne, hvilket forudsætter, at man som lejer har en interesse i klima og miljø samt er indforstået med denne tilgang.
Det skal bemærkes, at fotos ikke er taget fra netop denne bolig, hvorfor udsigt, rummelighed mv. kan afvige. Billederne tjener kun som illustration, og den faktiske størrelse og planløsning kan ses på plantegningen. Møbleringen på de indendørs billeder er skabt ved hjælp af AI.
- Altan/terasse
- Parkering
- Se plantegning
- Forudbetalt leje: 15.000
- Depositum: 45.000
- A/C-forbrug: Kontakt udlejer
- Ledig: 15. juni 2026
- Indrykket:
- Husdyr tilladt
- Sagsnummer: 1884690