4 værelser for 13.900 kr. pr. måned

Rent 13.900 kr/md
Rental Period Ubegrænset
Type Lejlighed
Location Glostrup
Area 100
Rooms 4 værelser

Diget, etage: 1. dør 4..

I Glostrups centrum skyder boligprojektet Osteds Have nu op, der forener moderne arkitektur med grønne fællesområder og et aktivt bymiljø. Her smelter boliger, butikker og sociale rum sammen omkring et levende butikstorv og et åbent gårdanlæg, der inviterer til samvær og rekreation på samme tid.

Osteds Have tager navn som en ærbødig hyldest til det tidligere Osteds Møbelhus, der engang lå på dette sted. Her har adskillige generationer handlet møbler med fokus på kvalitet og omtanke. Nu gives plads til et nyt kapitel, hvor det tidligere butikstorv, kendt som Diget, transformeres til et frodigt boligområde med både æstetik og fællesskab i højsædet, således at stedets historie og lokale identitet føres videre i nutidens rammer.

Projectet udgør ikke blot en samling nye boliger, men også et byrum, hvor beboere og besøgende kan mødes i grønne opholdsarealer og dele fællesskab. Kombinationen af funktionalitet, æstetik og hensyn til privatliv og fælles arealer sikrer et hjem, hvor man har lyst til at vende tilbage igen og igen. Bygningen er formet som en klassisk karrestruktur med lejligheder fra ét til fem værelser, og et markant hjørnehus, som rummer både parkeringspladser og 2-værelses lejligheder, hvor der ovenpå skabes et gårdmiljø.

I stueplan opstår liv og nærhed til dagligdagens behov gennem COOP 365 samt specialbutikker eller restauranter. Boligerne på de øverste etager nyder godt af det generøse dagslys, som strømmer ind gennem store vinduespartier, samtidig med at udsigten udnyttes optimalt.

Parkeringshuset, som ligger på hjørnet af Nordre Ringvej og Stadionvej, er beklædt med rødbrune materialer og integrerede plantekasser, hvilket giver en iøjnefaldende facade i bybilledet. På husets tag findes 22 toværelses lejligheder, der omgiver et fælles gårdmiljø. Dette grønt område tilfører visuel variation og understøtter biodiversitet, samtidig med at det fungerer som et samlingspunkt for beboerne.

Lejlighederne i Osteds Have er udformet med nøje fokus på detaljer og åbne planløsninger, som sikrer et hjemligt miljø. Hver bolig har enten en altan eller en terrasse, og beboere i taglejlighederne over parkeringshuset får adgang til en fælles tagterrasse. Interiøret præsenterer moderne køkkener med et strømlinet design, egetræsgulve og gulvvarme overalt. Badeværelserne er ligeledes udstyret med gulvvarme samt vaskemaskine og tørretumbler, og samtlige lejligheder får desuden deres eget private depotrum samt smarte opbevaringsmuligheder.

Arkitekturen er levende og understøtter både udsigt og dagslys ved, at karrestrukturen opdeles i mindre sektioner med varierende byggehøjder og forskellige facadeudtryk. Bygningerne falder i niveau mod eftermiddagssolen og åbner sig ud mod omgivelserne for at sikre optimalt lysindfald og gode udsigtsforhold. I gadeplan er facaden udført i varme teglsten, som skaber en solid og karakterfuld base, mens de øvre etager med lettere facadebeklædninger tilfører et nutidigt præg og en særlig arkitektonisk identitet.

Glostrup ligger blot 15 minutters togtur fra Københavns Indre By, og med motorvejsadgang få minutter væk er infrastrukturen velfungerende og nem at benytte. For dem, der ønsker tæt adgang til hovedstaden uden at opgive plads, fred og fællesskab, er Glostrup et oplagt valg. Fra Osteds Have er der også gangafstand til den kommende letbane, der forbinder til de omkringliggende kommuner. Byen tilbyder et bredt udvalg af butikker, caféer, supermarkeder og dagligvareforretninger, ligesom Glostrup Shoppingcenter og bymidten fungerer som naturlige samlingspunkter med alt fra hverdagens fornødenheder til specialbutikker og spisesteder.

Familier vil her sætte pris på det omfattende udbud af daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. Samtidig er de store grønne områder som Vestskoven, Ejby Mose og Hvissingeparken inden for kort rækkevidde, hvilket giver gode muligheder for løb, cykelture og afslappende gåture i naturen. Som en moderne forstad gør Glostrup det nemt at få hverdagen til at fungere, og med Osteds Have bliver det også lettere at føle sig hjemme.

  • Forudbetalt leje: 14.300
  • Depositum: 42.900
  • A/C-forbrug: Kontakt udlejer
  • Ledig: 1. juli 2026
  • Indrykket:
  • Muligvis tilladt - spørg udlejer
  • Sagsnummer: 1884141