Lejlighed til 13.500 kr.

Rent 13.500 kr/md
Rental Period Ubegrænset
Type Lejlighed
Location Glostrup
Area 94
Rooms 3 værelser

Diget, etage: 7. th..

I hjertet af Glostrup opføres nu boligområdet Osteds Have, hvor moderne arkitektur møder grønne fællesarealer og et pulserende bymiljø. Her smelter boliger, butikker og sociale rum sammen omkring et levende butikstorv og et åbent gårdmiljø, der inviterer til ophold og møder.

Navnet Osteds Have ærer stedets historie og det tidligere Osteds Møbelhus, som engang prægede adressen med kvalitetsmøbler til generationer. Området, der tidligere hed Diget butikstorv, transformeres nu til et grønt boligkvarter, som viderefører den lokale fortælling med fokus på æstetik, kvalitet og de fællesskaber, som kendetegner byen gennem tiden.

Osteds Have bliver et nyt samlingspunkt, ikke bare for de kommende beboere, men også for byens øvrige besøgende. Her tænkes både over funktionalitet og æstetik, privatliv og fællesrum, så man får lyst til at vende hjem til mere end blot en lejlighed. Byggeriet består af en klassisk karrekonstruktion med lejligheder fra ét til fem værelser samt et iøjnefaldende hjørnehus. Dette hus indeholder både parkeringsfaciliteter og 2-værelses boliger samt et grønt gårdmiljø på taget.

I stueplan bidrager COOP 365 sammen med specialbutikker og restauranter til at skabe liv og nærhed til dagligdagens gøremål, mens de øverste etager har glæde af store vinduers naturlige lysindfald og udsigt til omgivelserne.

Parkeringshuset, placeret i krydset mellem Nordre Ringvej og Stadionvej, bliver et markant element i bybilledet med sine rødbrune facadematerialer og integrerede plantekasser. Taget rummer 22 moderne 2-værelses lejligheder, der sammen danner ramme om et fælles grønt gårdmiljø, der tilfører liv, grønne indtryk og styrker biodiversiteten i området.

Boligerne i Osteds Have er indrettet med fokus på detaljer og funktionalitet, hvor åbne planløsninger skaber en hjemlig atmosfære. Hver enkelt lejlighed har enten altan eller terrasse, og beboerne i de øverste lejligheder i parkeringsbygningen får adgang til en fælles tagterrasse. Køkkenerne er moderne og stilrene, mens egetræsgulve og gulvvarme gennemgående skaber en behagelig komfort. Badeværelserne er også udstyret med gulvvarme samt vaskemaskine og tørretumbler for øget bekvemmelighed. Til hver bolig hører desuden et privat depotrum og gode opbevaringsmuligheder.

Arkitektonisk er karréen opdelt i mindre sektioner med forskellige byggehøjder og facadeudtryk, hvilket fremmer en levende og dynamisk helhed. Bygningen er nedtrappet mod eftermiddagssolen og åbner sig mod omgivelserne for at optimere lysindfald og udsigt. De varme teglfacader i stueetagen giver bebyggelsen solid karakter, mens den lette facadebeklædning på de øverste etager bidrager med en moderne og let arkitektonisk stil.

Glostrup ligger blot 15 minutter fra centrum af København med S-tog og regionaltog, og motorvejsforbindelserne nås inden for få minutters kørsel. Den kommende letbane, som er gåafstand fra Osteds Have, sikrer nem adgang til nærliggende kommuner. Byen byder desuden på et rigt udbud af lokale butikker, caféer og dagligvareforretninger tæt på. Glostrup Shoppingcenter og byens centrum fungerer som naturlige mødesteder, der tilbyder alt fra dagligvareindkøb til specialbutikker og spisesteder.

Familier vil sætte pris på områdets mange daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, mens de grønne områder som Vestskoven, Ejby Mose og Hvissingeparken indbyder til løb, cykling og rolige gåture i naturen. Glostrup fremstår som en moderne forstad, hvor det er nemt at få hverdagen til at fungere, og hvor man nu får endnu lettere ved at skabe sig et hjem.

  • Forudbetalt leje: 13.700
  • Depositum: 41.100
  • A/C-forbrug: Kontakt udlejer
  • Ledig: 1. juli 2026
  • Indrykket:
  • Muligvis tilladt - spørg udlejer
  • Sagsnummer: 1884135