Lejlighederne er alle forsynet med enten en altan eller en terrasse, og boligerne fremstår med materialer af høj kvalitet. Der er generelt lagt særlig vægt på at skabe rummelige opholdsrum, som er udstyret med Invitakøkkener i et moderne og enkelt design, egetræsgulve samt et flot lysindfald gennem de store vinduespartier. Gulvvarme er installeret i samtlige lejligheder, også på badeværelserne, hvor der desuden findes energibesparende vaskemaskine og tørretumbler. Godt udnyttede opbevaringsmuligheder i form af skabe er integreret i boligerne, som alle desuden har eget depotrum tilknyttet. De funktionelle og komfortable lejligheder i området er skabt med tanke på en hverdag uden unødige bekymringer, og de er velegnede til alle livsfaser. Beliggenheden er præget af fredelige og naturrige omgivelser.