Moderne villa på skøn beliggenhed i Charlottenlund
45.000 kr/md
1 år og mere
Hus/villa
Charlottenlund
208 m²
5 værelser
Skovvej.
Denne attraktive villa, beliggende på Skovvej i Charlottenlund, tilbyder 208 kvadratmeter fordelt på to fulde plan samt en rummelig kælder. Boligen fremstår nymoderniseret med særligt lækre detaljer, herunder en stor, flot træterrasse, der strækker sig ud fra stuen, og store vinduespartier, som sammen med gulvvarmen skaber et lyst og behageligt miljø.Lejemålet kan overtages fra den 1. juni 2026 og udlejes for en periode på to år. Indretningen omfatter en rummelig entré med god opbevaringsplads til overtøj, et depotrum, badeværelse med bruser samt et ekstra værelse, der kan anvendes som kontor. Køkkenet og alrummet er åbent i ét rum, forbundet med stuen, og herfra er der direkte adgang til haven og den nye træterrasse. På første sal findes tre veludnyttede soveværelser samt et meget stort badeværelse. Fra samtlige værelser er der adgang til to store terrasser eller altaner, hvorfra der er udsigt over området. I kælderen er der et bryggers med vaskefaciliteter og flere disponible rum til ekstra opbevaring.
Ejendommen ligger på en rolig vej med Bernstorffsparken på den ene side og Dyrehaven på den anden. Afstanden til Taarbæk Havn og Øresund er kort, ligesom området byder på adgang til gode skoler og gymnasier samt hyggelige handelsstrøg med specialbutikker, caféer og kulturelle tilbud. København centrum kan nås indenfor cirka 15 minutter.
- Forudbetalt leje: Kontakt udlejer
- Depositum: 135.000
- A/C-forbrug: 2.050
- Ledig: 1. juni 2026
- Indrykket:
- Husdyr tilladt Efter aftale
- Sagsnummer: 1882624