I hjertet af Vesterbro i Aalborg finder man denne lejlighed med ét værelse. Ved indgangen træder man ind i en rummelig entre, som giver adgang til både lejlighedens køkken, badeværelse og det samlede opholdsrum, der også fungerer som værelse. Køkkenet fremstår lyst og velholdt med hvide skabslåger, klinkegulv og er udstyret med et stort kølefryseskab. Badeværelset er nyistandsat og har hvide klinker på væggene, god opbevaringsplads i skabet under vasken samt et væghængt toilet.