Lejligheden ligger i en moderne ejendom med elevator. Den består af en entre, et mindre soveværelse samt et badeværelse med bruseniche og vaskemaskine. Et stort køkken alrum med flot køkken og store vinduespartier til begge sider. Fra køkken alrum er der adgang til en stor altan med udsigt over gården. Master bedroom med indbyggede skabe og ligeledes adgang til den store altan. Ejendommen er beliggende i det enormt populære Vesterbro, med masser af hyggelige restauranter, cafeer og populære butikker. Kort afstand til nærmeste Metro (Enghave Plads).