Denne bolig er desværre udlejet

Kun expats - nyrenoveret lækkert rækkehus i Kartoffelrækkerne

Rent 50.000 kr/md
Rental Period 1 år og mere
Type Hus/villa
Location København Ø
Area 177
Rooms 5 værelser

Wiedeweltsgade.

Dette nyrenoverede kartoffelrækkehus er beliggende centralt i det fredelige og charmerende område Kartoffelrækkerne på Wiedeweltsgade. Boligen er gennemgribende istandsat fra kælderen op til øverste etage med fokus på kvalitet i alle detaljer. Farvesammensætningen fremstår harmonisk, og der er en tydelig luksuriøs atmosfære på samtlige niveauer. Huset er afskærmet af et sort gitter, som sikrer, at man kun kan få adgang til den nyanlagte private gårdhave ved at ringe på.

Når man træder ind i den rummelige entré med indbyggede skabe, åbner rummene sig til en flot stue og spisestue i åben forbindelse med et stort, stilfuldt køkken med rigelig skabe og bordplads. Fra køkkenet er der udgang til den hyggelige gårdhave, der tilhører boligen. På første sal findes en charmerende og indbydende stue, som også kan benyttes som kontor, to gode soveværelser samt et badeværelse med brus. Anden sal rummer et masterbedroom med et væld af indbyggede skabe og en hems med god opbevaringsplads, ydermere et badeværelse med bruser og endnu et værelse.

Kælderen indeholder et stort og lækkert badeværelse med to brusere, et walk-in dressing room med skabe langs alle vægge og to rummelige rum, hvoraf det ene er et gennemgangsværelse. Denne del af boligen egner sig ideelt som gæsteafdeling samt til faciliteter som eksempelvis et hjemmefitness, biograf eller lignende.

Huset ligger centralt i dette charmerende kvarter med nærhed til både byens centrum, søerne, indkøb, caféer, offentlig transport og metro. Der er mulighed for parkering på gaden i nærheden. Forbrug er ikke indeholdt i lejen, og boligen udlejes ikke som delebolig.

  • Forudbetalt leje: Kontakt udlejer
  • Depositum: 150.000
  • A/C-forbrug: 2.500
  • Ledig: Straks
  • Indrykket:
  • Husdyr ikke tilladt
  • Sagsnummer: 1871041