Lejlighed på Kocksvej i Frederikssund
14.500 kr/md
Ubegrænset
Lejlighed
Frederikssund
111 m²
4 værelser
Kocksvej, etage: 1. dør 9..
Beskrivelse af lejemålLedig fireværelses lejlighed med stor hjørnealtan på 23 m2!
Ejendommen er opført i 2023. I lejligheden er der flotte egetræsgulve samt ventilationsanlæg med ind- og udblæsning, som bidrager til et godt indeklima i lejligheden. Der er isoleret efter de nyeste krav.
Lejligheden består af tre soveværelser, et badeværelse samt et åbent køkken/alrum i forbindelse med stor stue. Fra stuen kan man åbne altandørene op til den store syd/vestvendte overdækkede altan, hvorfra det er tilladt at grille.
Køkkenet er fra Svanekøkkenet og udstyret med god skabsplads, emhætte og plads til komfur, opvaskemaskine og køleskab. Hårde hvidevarer medfølger ikke til lejemålet.
Badeværelset er godt indrettet i stilrene, lyse materialer og inkluderer både gulvvarme, håndklædetørrer og opbevaringsplads. Hertil er der også klargjort til opsætning af vaskemaskine og tørretumbler.
Til lejligheden medfølger et kælderrum på 3 m2. Arealet er ikke indeholdt i boligens areal.
For at komme i betragtning til lejligheden, er det et krav, at man ikke er registreret i RKI.
Lejligheden er beliggende i "Hundehuset", hvor hunde er velkomne. Det er ikke et krav at man har hund ved indflytning, men man skal være glad for hunde og kunne "tåle" at der er mange hunde i ejendommen. For at sikre, at der kun er lovlige hunderacer i ejendommen og at alle hunde er forsikret, skal man søge om tilladelse til at have hund i lejligheden. Der må maks. bo 3 hunde pr. lejlighed, og de må have en samlet vægt på maks. 40 kilo. Det er desuden tilladt at have fisk, små fugle, skildpadder og hamster, så længe de ikke er til gene for ejendommens øvrige beboere.
Falkenborghaven har et tilhørende dejligt, grønt område med legeplads og boldbane mv. Man kan også tage et hvil og nyde en kop kaffe under kastanjetræerne eller tilberede et lækkert måltid i den fælles grillhytte, som også rummer to bålsteder.
Til ejendommen er der en fælles parkeringsplads, hvor det er muligt at få tildelt 1 stk. gratis p-licens pr. lejlighed. Der er ingen faste pladser, og det fungerer efter først-til-mølle-princippet. På parkeringspladsen er der ladeløsning til elbiler. I naboejendommen er der parkeringskælder, hvor man har mulighed for at leje en privat p-plads.
Der er desuden etableret hundeløbegård og hundevaskeplads til fri benyttelse for ejendommens lejere.
Lejligheden er ledig fra den 1. december 2025 (evt. tidligere overtagelse kan aftales).
Fremvisning/åbent hus afholdes fredag den 31. oktober kl. 14:00 og tirsdag den 4. november kl. 14:00. Tilmelding er et krav.
- Delevenlig
- Altan/terasse
- Parkering
- Elevator
- Forudbetalt leje: 14.500
- Depositum: 43.500
- A/C-forbrug: 1.000
- Ledig: Straks
- Indrykket:
- Husdyr tilladt
- Sagsnummer: 1869109