Kastrupgårdvej, 128 m2, 2 værelser, 16.900 kr.
16.900 kr/md
1 år og mere
Hus/villa
Kastrup
128 m²
2 værelser
Kastrupgårdvej.
I et fredeligt og lukket boligområde på Sydamager ligger dette unikke etplans rækkehus, som nuværende ejere har udviklet til et arkitektonisk og designmæssigt højdepunkt. Husets ydre fremstår beskedent, men indenfor møder du en bolig fyldt med karakter, nøje udvalgte kvalitetsmaterialer og en gennemarbejdet planløsning.Oprindeligt opført i 1960, er ejendommen blevet renoveret grundigt med respekt for den oprindelige atmosfære. De nuværende beboere har omdannet huset til en moderne og funktionel bolig, hvor samspillet mellem materialer, lysindfald og rummelighed harmonerer perfekt. Her er pladsen udnyttet effektivt, og der er skabt en naturlig forbindelse mellem inde- og udearealer.
Den sydvendte facade domineres af store gulv-til-loft vinduer, som inviterer et rigt lysindfald og sørger for en smuk overgang til haven. Boligen har gulvvarme i alle rum, og den åbne planløsning giver en oplevelse af luftighed og vidde.
Indretningsmæssigt byder huset på en imødekommende entré med garderobe, som leder til et praktisk walk-in-closet og et funktionelt bryggers. Husets midtpunkt er det store køkken-alrum med tilhørende stue, kendetegnet ved loft til kip, synlige bjælker og fjernbetjente Velux-vinduer. Det specialbyggede snedkerkøkken er stilrent og udført i kvalitetsmaterialer med et eksklusivt og enkelt udtryk. En moderne brændeovn opbygget i mørkebrune mursten bringer varme og hygge til rummet, mens detaljer i travertin og naturfarver skaber en rolig og balanceret atmosfære.
Boligen byder desuden på et stilfuldt brusebadeværelse, et børneværelse med indbyggede skabe samt et stort soveværelse, som har et ovenlysvindue og direkte udgang til terrassen.
Soveværelset fører videre ud til en træterrasse, der forbinder huset med et stort anneks. Dette anneks kan anvendes til hjemmekontor, teenageafdeling, gæster eller klinik. Store træterrasser samt en ugeneret have omslutter boligen og skaber et privat og fredfyldt udemiljø med god plads til både afslapning og social samvær.
Husets beliggenhed er yderst attraktiv. Kastrupgård, med sine gamle træer, kunstværker og grønne omgivelser, ligger i umiddelbar nærhed, og vandet nås efter en kort gåtur. Samtidig er der kun fem minutters gang til hverdagens nødvendigheder som indkøb, skole, daginstitutioner og metro.
Denne bolig er et sjældent fund, hvor klassisk 1960’er-arkitektur møder nutidens komfort og kreativt håndværk, hvilket tilsammen giver et hjem, der bør opleves med egne sanser.
- Forudbetalt leje: 16.900
- Depositum: 50.700
- A/C-forbrug: 1.420
- Ledig: Straks
- Indrykket:
- Husdyr ikke tilladt
- Sagsnummer: 1868833