Nyt og lækkert rækkehus i Egeskov, Fredericia

Husleje
9.995 kr/md
Lejeperiode
Ubegrænset
Boligtype
Lejlighed
Område
Fredericia
Areal
100 m²
Antal værelser
3

Hortensiavænget.

Dette rækkehus er nyt, energivenligt og fremstår nærmest ubrugt - mulighed for overtagelse snarest. Boligen blev færdigopført i efteråret 2023, og ved overtagelsen vil alle overflader være nymalet, så indtrykket fortsat er som nyt. Huset er en del af et anlæg med i alt 12 stk. boliger og ligger i et roligt vænge i den sydlige del af Egeskov, et eftertragtet område med smuk natur samt gode indkøbsmuligheder og skole. Egeskov ligger 6 km. nord for Fredericia og 18 km. syd for Vejle; bussen mod Vejle holder kun 400 meter fra adressen, og Vejle Fjord er blot 1 kilometer væk. Boligen placerer sig som det 2. sidste hus på en blind, meget rolig vej, som kun benyttes af vejens beboere og deres gæster. Materialevalget og detaljerne er gennemført med plane, hvide overflader på vægge og lofter, flotte lyse trægulve, et fremragende lysindfald fra flere retninger alene via høje vinduer fra gulv til loft, gulvvarme overalt og forberedelser til fremtiden med mulighed for el-lader i egen indkørsel.

Rækkehuset er indrettet i 1 plan. I entréen er der adgang til det ene af i alt 3 værelser samt direkte videre ind til køkken/alrum, hvor der er god plads til både spiseafdeling og dagligstue. Køkkenet er udført med hvide elementer fra HTH, mørk bordplade og indeholder indbygningsovn, induktionskogeplade, emhætte, opvaskemaskine samt køle-/fryseskab; der er desuden en praktisk vaske-ø. Fra køkken/alrummet fører en lille mellemgang til husets to øvrige værelser, hvoraf det ene har en stor skabsvæg og egen udgang til terrasse og have. Der er adgang fra køkken/alrummet til et bryggers med hvide HTH-skabe og integreret vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler, samt et badeværelse med grå klinker på gulvet og i brusenichen, væghængt toilet, hvide skabselementer og integrerede spots. Til boligen hører en privat parkeringsplads i forhaven samt et skur, og der er trukket ledninger, så en ladeboks nemt kan opsættes ved skuret, hvis dette ønskes. Huset udlejes pr. 1. august2026. Depositum: 3 måneders leje. Forbrug betales til forsyningsværkerne. Huslejen reguleres hvert år efter nettoprisindeks pr. 1. januar. OBS: Billederne er fra færdiggørelse af projektet; der er i dag etableret græsplæne og hække ved boligen, og billederne kan variere en smule fra den faktiske indretning, da der findes flere indretninger i boligerne.

  • Altan/terasse
  • Parkering
  • Forudbetalt leje: Kontakt udlejer
  • Depositum: 29.985
  • A/C-forbrug: Kontakt udlejer
  • Ledig: 1. august 2026
  • Indrykket:
  • Husdyr ikke tilladt
  • Sagsnummer: 1868402