Liebhaver luksuslejlighed direkte til Øresund
25.000 kr/md
1 år og mere
Lejlighed
Espergærde
135 m²
4 værelser
- Digital fremvisning tilbydes. Udlejer har mulighed for at fremvise lejemålet digitalt via eksempelvis videoopkald efter aftale.
Gammel Strandvej.
FLEXIBEL PERIODE FOR UDLEJNING, DOG MAX 23 MDR.Liebhaveri til leje på Gammel Strandvej
Her får du ikke blot en bolig, men en livsstil i særklasse, hvor æstetik, komfort og beliggenhed smelter sammen. Med direkte adgang til Øresund, privat badebro og en udsigt, der tager pusten fra én, er dette intet mindre end en sjælden ejerlejlighedsperle ved kysten.
Den 135 m² store liebhaverlejlighed er placeret i en eksklusiv og arkitekttegnet ejendom, skabt af den prisvindende Lars Gitz og opført i 2010. Stilen er moderne skandinavisk minimalisme, udført med blik for både funktionalitet, lys og privatliv. Ejendommen rummer blot otte boliger, fordelt på fire bygninger, der rejser sig som hvide sejlskibe på vej mod Sverige – et arkitektonisk ikon på Strandvejen.
Indretningen er kompromisløs og udført i nogle af markedets mest eksklusive materialer: fuldlængde Dinesen Douglas plankegulve med indbygget gulvvarme skaber en varm elegance, og det stilrene Multiform-snedkerkøkken står i åben forbindelse til stuen med udgang til overdækket altan. Herfra får du en panoramaudsigt over Øresund, som ganske enkelt skal opleves.
Lejligheden byder på tre smagfulde soveværelser samt et badeværelse med eksklusive armaturer og inventar. Under ejendommen finder du desuden moderne faciliteter, herunder to private parkeringspladser med el-lader og en klimastabil vinkælder – en luksus, der sjældent ses i danske ejerlejligheder.
Som beboer får du adgang til en stor, fælles strandgrund med privat badebro. Her venter solrige sommerdage og rolige aftener i vandkanten, er du sejler er der en mulighed for bådplads i nærliggende lystbådehavn. Beliggenheden forener fred og naturskønhed med nem adgang til alt – og blot 30 minutter fra Københavns pulserende byliv.
En bolig i absolut topklasse – med tilhørende p-kælder med 2 pladser og ladestander inkluderet i boligudgifterne.
NB. Kan udlejes møbleret, såfremt dette ønskes.
- Delevenlig
- Altan/terasse
- Parkering
- Have
- Lejemålet udlejes møbleret
- Forudbetalt leje: 25.000
- Depositum: 75.000
- A/C-forbrug: 2.500
- Ledig: 1. januar 2026
- Indrykket:
- Husdyr tilladt
- Sagsnummer: 1867478