Lejlighed på Tårnfalkevej i Frederikssund
7.564 kr/md
Ubegrænset
Lejlighed
Frederikssund
53 m²
2 værelser
Tårnfalkevej, etage: 3. dør 3..
Beskrivelse af lejemålNYT KØKKEN * ELEVATOR * KÆLDERRUM * GRATIS PARKERING
Lys 2 værelses lejlighed med fransk altan. Lejligheden består af et soveværelse, et badeværelse samt et åbent køkkenalrum i forbindelse med stue.
Soveværelset er godt indrettet med skabsplads. Badeværelset er i lyse materialer og inkluderer en håndklædetørrer. Hertil er der på badeværelset klargjort til opsætning af en vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler.
I køkkenet, som bliver udskiftet og opgraderet inden ny lejer flytter ind, er der god skabsplads samt en installeret emhætte. Herudover er der klargjort til opsætning af køleskab, opvaskemaskine og komfur. Størrelsen af det nye køkken fremgår af plantegningen. Lejemålet inkluderer ikke hårde hvidevarer. I forlængelse af køkkenet ligger en åben stue med et stort vinduesparti, som giver et flot lysindfald i lejligheden. Vinduespartiet kan åbnes i stuens bredde.
Lejligheden overtages nyistandsat. Til lejligheden medfølger et kælderrum på 3 kvm.
Det er ikke tilladt at have husdyr på nær fisk, små fugle, skildpadder og hamster, så længe de ikke er til gene for ejendommens øvrige beboere.
For at komme i betragtning til lejligheden, er det et krav, at man ikke er registreret i RKI.
Lejligheden er beliggende i en ejendom fra 2010 med elevator. Ejendommen ligger på Tårnfalkevej sammen med fire andre beboelsesejendomme med en stor fælles parkeringsplads, hvor det er muligt at få tildelt 1 stk. gratis p-licens pr. lejlighed. Der er ingen faste pladser, og det fungerer efter først-til-mølle-princippet. På parkeringspladsen er der opsat ladeløsning til elbiler. Det er desuden muligt at leje en privat nummeret p-plads i p-kælderen på Løgismose 2 , som ligger i kort gåafstand fra ejendommen.
Ejendommen ligger ud til et dejligt, grønt område. Her kan børnene slippes løs på legepladsen og spille bold. Ved siden af er der ligeledes etableret outdoor træningsområde til aktivering af de voksne. Det er også muligt at tage nyde en kop kaffe under kastanjetræerne eller tilberede et lækkert måltid i den fælles grillhytte, som også rummer to bålsteder.
Bemærk venligst, at billederne inde fra lejligheden er fra en tilsvarende lejlighed beliggende i stueplan. Denne lejlighed ligger på 3. sal, på øverste etage i ejendommen.
Lejligheden er ledig fra den 1. november 2025 eller snarest muligt herefter.
Fremvisning/åbent afholdes torsdag den 9. oktober kl. 16:30 efter forudgående tilmelding.
- Parkering
- Elevator
- Forudbetalt leje: 7.534
- Depositum: 22.602
- A/C-forbrug: 800
- Ledig: Straks
- Indrykket:
- Husdyr ikke tilladt
- Sagsnummer: 1866975