I en flot ejendom ved Søerne ligger denne dejlige lyse møblerede lejlighed på 3. sal. Lejligheden består af en lille entre, et soveværelse med en hyggelig altan og et køkken der er i åben forbindelse med en stor lys stue med ovenlys. Fra stuen er der adgang til endnu et soveværelse, med udsigt mod Søerne. Badeværelse med bruseniche og vaskemaskine. Der er elevator i ejendommen. Ejendommen ligger på den stille side af Søerne, hvor der er løbestier og kort afstand til Fælledparken samt mange lækre restauranter og cafeer.