Dejlig og rummelig 4-værelses lejlighed i Aalborg midtby
7.995 kr/md
Ubegrænset
Lejlighed
Aalborg
119 m²
4 værelser
Maren Turis Gade, etage: 1. tv..
Velkommen til denne skønne og velindrettede lejlighed, hvor lys, rummelighed og funktionalitet går op i en højere enhed.Man bydes velkommen i en indbydende entré med god opbevaringsplads i form af et klædeskab. Herfra træder man direkte ind i lejlighedens hjerte – den fantastiske, store og lyse stue. Stuen er nem at indrette med både sofaområde, tv-møbel og hvad man ellers måtte ønske sig, og byder desuden på en charmerende fransk altan og et lyst, pænt laminatgulv, der giver rummet et luftigt udtryk. En hyggelig niche i stuen giver mulighed for at etablere en spiseplads, hjemmekontor eller hyggekrog – helt efter behov.
I forlængelse af stuen ligger lejlighedens første soveværelse – et oplagt bud på et master bedroom eller gæsteværelse.
Fra stuenichen bevæger man sig videre ind i det velholdte køkken, der er indrettet i en praktisk hesteskoform. Her er der både god bordplads og masser af skabe til opbevaring, og som en ekstra bonus er der installeret opvaskemaskine.
Både fra køkkenet og stuen er der adgang til en fordelingsgang, der forbinder badeværelset med to øvrige værelser. Badeværelset er lyst og rummeligt med hvide klinker, separat bruseniche og praktisk vaskesøjle.
Fra fordelingsgangen træder man ind i et værelse med stort klædeskab, der egner sig perfekt som kontor, hobbyrum eller børneværelse. Herfra kommer man videre til lejlighedens største værelse, som også er udstyret med et rummeligt klædeskab og giver rigeligt med plads til både dobbeltseng og opbevaring.
Alt i alt en velindrettet og lys lejlighed med flere gode værelser, masser af skabsplads og en fleksibel planløsning, der passer til både børnefamilien, parret eller den pladskrævende single.
Område:
Aalborg bliver ikke kaldt Nordens Paris for ingenting – og intet sted mærker man mere til kultur og underholdning end i Aalborg Midtby. Aalborg Teater byder på teaterforestillinger for enhver smag, du kan se den nyeste blockbuster i Kennedy Arkaden, eller se en kunstfilm i Biffen Nordkraft.
De mange indtryk i midtbyen skaber karakter og det kan ses på facaderne. Ved at bo i Aalborg Midtby er du garanteret aldrig at gå glip af begivenheder eller et par øl med vennerne i Jomfru Ane Gade.
Der er også rig mulighed for transport uanset hvor du skal hen: øst, vest, syd.
Lejenr.: 1260SH
- Delevenlig
- Forudbetalt leje: 0
- Depositum: 23.985
- A/C-forbrug: 850
- Ledig: Straks
- Indrykket:
- Husdyr tilladt
- Sagsnummer: 1862530