Storslået liebhavervilla med swimmingpool – eksklusiv udlejning i Holte
57.000 kr/md
1 år og mere
Hus/villa
Holte
319 m²
9 værelser
Geelsmark.
Velkommen til denne enestående og gennemført luksuriøse villa, beliggende på en af Holtes mest attraktive adresser. Her får du en bolig i absolut særklasse – ideel til både den moderne familie og til repræsentative formål. Villaen er totalrenoveret fra kælder til kvist med fokus på æstetik, kvalitet og funktionalitet. Alt fremstår stilrent og harmonisk, med nøje udvalgte materialer, der skaber en elegant rød tråd gennem hele huset.Allerede ved ankomsten mødes du af en imponerende hall, der sætter scenen for resten af boligen. Herfra ledes du videre til et smukt, åbent køkken med spiseområde – husets naturlige samlingspunkt. I stueetagen finder du desuden en elegant spisestue, hyggelig dagligstue, kontor, praktisk grovkøkken, garderobe og gæstetoilet.
En elegant svungen trappe fører dig til førstesalen, hvor du finder fire rummelige soveværelser og to luksuriøse badeværelser. På anden sal venter to store opholdsrum med mange anvendelsesmuligheder – som teenageafdeling, hobbyrum eller hjemmekontor.
Kælderen er istandsat i samme eksklusive stil og rummer blandt andet flere disponible rum, et veludstyret træningsrum, vinkælder samt et imponerende stort badeværelse med direkte adgang til haven og poolområdet. Her får du en wellness-oase med både bruseniche, sauna og dampbad – perfekt til afslapning året rundt.
Haven er anlagt med samme elegance som villaen. Her er en stor, opvarmet swimmingpool, solrige terrasser og flere afskærmede lounge- og opholdsområder omgivet af smuk beplantning, der giver en parklignende stemning.
Ved ejendommen er et selvstændigt hus på 109 m² i to plan, indrettet i samme høje kvalitet som hovedhuset. Her er køkken, stue, badeværelse og to værelser – ideelt som gæstebolig, au pair-afdeling eller hjemmekontor. Dette hus kan medlejes for DKK 15.000 pr. måned.
Denne bolig er helt i en klasse for sig – en sjælden mulighed for at bo i eksklusiv komfort med plads til både familieliv, gæster og luksuriøs hverdag.
- Forudbetalt leje: Kontakt udlejer
- Depositum: 171.000
- A/C-forbrug: 4.000
- Ledig: Straks
- Indrykket:
- Muligvis tilladt - spørg udlejer
- Sagsnummer: 1860738