Dette energivenlige rækkehus i to plan fremstår lyst og indbydende med hvide HTH-elementer, hvide vægge, trægulve, lyse trælofter og store vinduespartier. I boligens stueplan finder du et værelse med skabsplads og vindue, et åbent køkken-alrum, et dejligt badeværelse med vaskesøjle og en rummelig entré. Fra køkken-alrummet fører en trappe op til stuen på 1. sal hvorfra der er adgang til den 20 m² store altan, et mindre depotrum og boligens soveværelse. Foran huset er der en overdækket parkeringsplads ved siden af boligens redskabsskur i træ, og fra køkken-alrummet er der direkte adgang til egen terrasse med en fin lille baghave.Obs. plantegning og boligbilleder er vejledende.