Skøn udsigt til grønt med to altaner
13.200 kr/md
Ubegrænset
Lejlighed
Åbyhøj
96 m²
3 værelser
Søren Frichs Vej, etage: 6, 1..
ERDAHUS tilbyder boliger med en særlig kvalitet, der imødekommer forskellige behov og livsstil. Lejlighederne, som spænder fra to til fire værelser, er designet i et lyst og nordisk formsprog, hvilket skaber mange indretningsmuligheder - uanset om du er studerende, der ønsker at bo tæt på universitet og byliv, et ungt par med barn, som søger adgang til grønne områder og komfort, eller en senior, der vægter altan eller terrasse, let adgang til parkering samt minimal vedligeholdelse. Det brede udvalg af lejligheder sikrer, at alle kan finde en bolig med den rette størrelse og de nødvendige funktioner.Livet i Åbyen kan nydes både indenfor og udenfor, hvor boligernes kvalitet ikke kun handler om rummenes udformning og materialevalg, men også om samspillet med omgivelserne. Hver enkelt lejlighed i ERDAHUS har enten altan eller terrasse, hvilket sikrer gode lysforhold og udsigt mod det grønne område og Brabrandstien. De store altaner, som måler mellem 5 og 6 m², passer harmonisk ind i bygningens arkitektur og er belagt med skridsikkert hårdttræsgulv. På stueetagen er terrasserne mindst 11 m² store, mens nogle lejligheder råder over private tagterrasser på helt op til 144 m². Fra lejlighederne i stueetagen er der direkte adgang til flisebelagte terrasser og den fælles gårdhave.
Indvendigt bærer alle boliger i ERDAHUS præg af en moderne, nordisk stil. De klassiske egeparketgulve skaber en varm og naturlig atmosfære, og store vinduespartier sørger for rigeligt med naturligt lys. Et velfungerende ventilationssystem med varmegenvinding sikrer et sundt og behageligt indeklima året rundt. Køkken og bad er udstyret med tidløst design fra Invita, og køkkenerne har hårde hvidevarer fra Siemens. Badeværelserne er forsynet med gulvvarme og slidstærke klinker og indeholder toilet, håndvask, bruseniche samt en kombivaskemaskine, hvilket gør dem både funktionelle og nemme at vedligeholde.
For bilejere er det muligt at leje en af de 122 parkeringspladser i ejendommens underjordiske parkeringskælder, hvilket gør det let at komme tørskoet hjem med indkøbene. Derudover er der faciliteter til parkering af cykler og opbevaring af barnevogne. Til de beboere, der har behov for ekstra plads til opbevaring af ejendele, som ikke kan være i lejligheden, tilbydes et aflåst depotrum, der sikrer både praktisk og sikker opbevaring.
Energimærke:
- Delevenlig
- Altan/terasse
- Parkering
- Elevator
- Forudbetalt leje: 13.200
- Depositum: 39.600
- A/C-forbrug: Kontakt udlejer
- Ledig: 1. august 2026
- Indrykket:
- Husdyr tilladt
- Sagsnummer: 1847681