Skøn 4-værelses lejlighed med god planløsning, lyse materialer, stor altan og gulvarme i hele boligen!
15.300 kr/md
Ubegrænset
Lejlighed
Herlev
102 m²
4 værelser
Hørkær, etage: 2. 5..
Lejligheden byder på en rolig og indbydende stemning, som gennemstrømmer samtlige rum. Denne rummelige 4-værelses bolig er udformet med en velovervejet planløsning og prydes af store vinduespartier, der sikrer et smukt og naturligt lysindfald. Gulvvarme bidrager til en behagelig komfort under fødderne. Ved indgangen mødes man af en praktisk entré med plads til ophængning af overtøj og opbevaring af sko. Herefter ledes man videre ind i det åbne køkken-alrum, hvor et elegant hvidt Svane-køkken står i kontrast til de varme egetræsparketgulve. Køkkenet er fuldt udstyret med moderne hårde hvidevarer, herunder kogeplade, køle-/fryseskab, indbygningsovn samt opvaskemaskine. Det kombinerede køkken- og spiseområde giver rigelig plads til en spiseafdeling, mens stueområdet indbyder til afslapning i sofaen. Fra alrummet er der udgang til en stor altan med udsigt mod den stille gårdhave, hvor solskinstimer og udeliv kan nydes med et koldt glas i hånden. Det rummelige soveværelse har plads til både seng og opbevaringsmøbler, og i forlængelse heraf findes et depotrum med indbyggede skabe, som skaber ekstra opbevaringsmuligheder. Ud over soveværelset findes der to yderligere værelser af forskellig størrelse, der egner sig til enten delelejlighed, kontor eller børneværelse. Badeværelset er forsynet med separate brusefaciliteter og lagt med store, grå fliser. Desuden er der installeret både vaskemaskine og tørretumbler. Det skal bemærkes, at de viste billeder kan stamme fra en anden bolig, og dermed kan indretning, udsigt og placering variere. Materialevalget og kvaliteten er dog ensartet for alle lejligheder i ejendommen. Plantegningen giver et detaljeret indblik i lejlighedens opbygning.Ejendommen udgør en smuk karré med ideelle rammer for fællesskab, der tager udgangspunkt i de fælles faciliteter som gårdhaven, fælleshuset og orangeriet. Arkitektfirmaet C.F. Møller Architects har designet byggeriet, som omfatter 264 lejligheder med fleksible størrelser fra 2 til 5 værelser, tilpasset forskellige behov og familietyper. I gårdhaven findes blandt andet et hyggeligt fælleshus sammen med et tilhørende orangeri, der både er designet til at fremme trivsel og styrke sociale relationer i bebyggelsen. For beboere er der mulighed for at ansøge om en parkeringstilladelse til en pris på 400 kr. pr. måned. Hørkær Have er på vej mod DGNB guld-certificering, hvilket betyder, at der er stort fokus på bæredygtighed, miljø og beboernes sundhed. Ejendommen er blandt andet bygget med miljøvenlige materialer, og der er lagt vægt på et godt indeklima samt attraktive fællesarealer, der bidrager til en høj livskvalitet.
Boligen ligger centralt i Herlev, kun kort afstand til bymidten og cirka 13 kilometer fra Københavns Rådhusplads. Transportmulighederne er mange med nærhed til S-togstation, Motorring 3 og den kommende letbane, der forventes åbnet i 2025. Fra Hørkær Have er det nemt at komme til alverdens destinationer, samtidig med at lokalområdet tilbyder mange faciliteter til en nem og fornøjelig hverdag. Området kombinerer tilgængelighed til spændende shopping og kulturelle tilbud med muligheder for ro og naturoplevelser. Herlev bymidte ligger blot ti minutters gang væk og byder på en bred vifte af butikker, kulturelle arrangementer og et ugentligt grønttorv, hvor friske råvarer kan købes. Naturskønne områder som Sømosen og Naturcenter Kildegården er oplagte steder til afslapning og naturoplevelser, hvor både børn og voksne kan komme tæt på dyrelivet med lam og tyrekalve. Herlev er desuden kendt for sit aktive idrætsliv, hvor både familier og enkeltpersoner kan benytte et væld af faciliteter til sport og fritidsaktiviteter inden for alt fra holdsport og kampsport til ridning og svømning.
- Delevenlig
- Altan/terasse
- Elevator
- Se plantegning
- Forudbetalt leje: 15.300
- Depositum: 45.900
- A/C-forbrug: 1.200
- Ledig: 1. juli 2026
- Indrykket:
- Husdyr tilladt
- Sagsnummer: 1838563