Lys og pæn stuelejlighed med to private terrasser mod henholdsvis øst og vest. Lejligheden er indrettet med en stor stue med udgang til den ene terrasse, køkken med god skabs- og bordplads, soveværelse med direkte udgang til den anden terrasse, rummelig entré samt badeværelse med vaskesøjle. Lejligheden er en del af den populære Herman Bangs Have, hvis bygninger er inspireret af den sydlandske arkitektur, og hvor fællesområderne er flot og parklignende anlagt med fontæner, store portåbninger og modne træer. A.D. Jørgensens Vej er en sidegade til Peter Bangs Vej, og her er nem adgang til indkøb, underholdning og transport og resten af Frederiksbergs mange tilbud.