Denne bolig er desværre udlejet

2 værelser for 10.600 kr. pr. måned

Rent 10.600 kr/md
Rental Period Ubegrænset
Type Lejlighed
Location Hillerød
Area 72
Rooms 2 værelser

Laurbærvænget, etage: 1. Dør3..


Lejemålet
På en attraktiv beliggenhed finder du denne rummelige 2-værelses lejlighed med stort køkken-alrum med direkte udgang til boligens altan.

Det stilrene Invita-køkken er udstyret med hårde hvidevarer i god kvalitet, så du har de bedste forudsætninger for at trylle i køkkenet.
I forlængelse af køkken-alrummet er en rummelig stue og stort soveværelse med fransk altan.

Der er gulvvarme i hele boligen, og på badeværelset er installeret vaskesølje, så dagligdagen bliver lidt nemmere. Med skabe i både soveværelset og entréen har du gode opbevaringsmuligheder. Desuden medfølger et depotrum i ejendommens kælder.

OBS: Billederne er fra et lignende lejemål

Ejendommen
Lejligheden ligger i ejendommen Melbærgården, hvor du som beboer får glæde af et skønt fælles gårdmiljø med små grønne oaser med bænkesæt, cykelparkering og legefaciliteter. Der er elevator i alle opgange, og under bygningen er også en parkeringskælder med et begrænset antal parkeringspladser til leje – både med og uden tilknyttet el-ladestander.

Melbærgården er en del af Hillerøds nye bydel Frederiksbro, som danner varme og trygge rammer om beboere i alle aldre. Her er kælet for detaljerne og etableret en masse skønne fællesfaciliteter, herunder parkområde, multibane, udendørs fitnessområde, legeplads og hyggelige terrassemiljøer.

Som noget helt særligt har Frederiksbro også en privat badepavillon med svømmebassin, omklædningsfaciliteter og sauna, hvor du som beboer kan tegne medlemskab.

Området
Frederiksbro er en helt ny bydel i Hillerød, hvor du kan være det bedste sted i livet. Her opføres ca. 1.300 lejeboliger i varierende typer og størrelser, så uanset hvor i livet, du befinder dig, kan du finde en bolig, der passer til dig.

Midt i bydelen ligger Frederiksbro Parken og Svanesøen, hvor du kan lade batterierne op i grønne omgivelser samtidig med, at der er plads til leg og aktiviteter. Derudover får du som beboer glæde af legeområder, multibane, udendørs fitnessområde, privat badepavillon og bekvemme indkøbsmuligheder i områdets Coop 365.

Fra Roskildevej og Trollesmindealle er der gode busforbindelser, herunder til Hillerød Station, som også kun er en 6 minutters cykeltur væk. Fra stationen kan du nemt komme til landsdelens øvrige store byer, og du er i København på kun 40 minutter. Hillerød Station er under udvidelse og bliver forbundet med den nye Favrholm Station nær det kommende Nyt Hospital Nordsjælland.

Der er på området mulighed for op til to parkeringslicenser pr. bolig.

  • Altan/terasse
  • Forudbetalt leje: 10.600
  • Depositum: 31.800
  • A/C-forbrug: 1.000
  • Ledig: Straks
  • Indrykket:
  • Muligvis tilladt - spørg udlejer
  • Sagsnummer: 1827442

Brugere der har set denne bolig, har også set disse: