UN17 Søen - 1 vær. lejebolig med østvendt altan med kig til Fælledens smukke natur – god studiebolig

Else Alfelts Vej, Amager - 1. mf.

Husleje
11.600 kr/md
Lejeperiode
Ubegrænset
Boligtype
Lejlighed
Område
København S
Areal
44 m²
Antal værelser
1
Boligen er en lys og gennemført 1-værelses lejlighed med en veludnyttet planløsning i ejendommen Søen, som ligger i første parket til Kalvebod Fælled. Lejligheden har store vinduespartier, der lader dagens lys og den omkringliggende natur strømme ind, samt flotte egetræsparketgulve og gulvvarme. Det lyse køkken fra Rotpunkt er udført i en varm grå tone og er udstyret med alle hårde hvidevarer: induktionskogeplade, køleskab med frostboks, indbygningsovn og opvaskemaskine. Fra det rummelige køkken-alrum er der udgang til en altan, hvor der er udsigt til naturen og udelivet. Badeværelset er beklædt med grå fliser, indeholder en separat bruseniche og er naturligvis indrettet med vaskemaskine og tørretumbler. Bemærk venligst, at billederne kan stamme fra en anden bolig, så indretning, beliggenhed og udsigt kan variere; materialevalg og kvalitet er dog den samme for alle boliger i ejendommen. Se plantegningen for netop denne boligs indretning.

Søen er en markant ejendom tegnet af arkitekter fra Sweco, og den er placeret på en enestående grund ud mod Kalvebod Fælled og søen, så du bor midt i den omkringliggende natur. På ejendommens tag opføres en fælles tagterrasse samt et væksthus, som skal danne ramme om afslapning og leg. Søen indgår i UN17 village, der tilbyder en række fællesfaciliteter for både børn og voksne.

I forhold til lokalområdet ligger Søen i grænsen mellem byens puls og rolig natur, og du har alt, hvad du behøver, i nærheden: et udvalg af butikker, caféer, restauranter samt legepladser, gode skoler og institutioner til børnene. Kalvebod Fælleds særlige natur og dyreliv findes lige uden for døren, og Københavns pulserende byliv og mange muligheder er også inden for rækkevidde - en tur på 13 minutter med metroen fra Vestamager Station, og du er fremme.

  • Forudbetalt leje: 11.600
  • Depositum: 34.800
  • A/C-forbrug: 600
  • Ledig: 1. oktober 2026
  • Indrykket:
  • Husdyr tilladt
  • Sagsnummer: 1814362