Lejlighed med altan/terrasse

Blåbærvej, Hillerød - 5. th

Husleje
14.500 kr/md
Lejeperiode
Ubegrænset
Boligtype
Lejlighed
Område
Hillerød
Areal
90 m²
Antal værelser
4
Lys 4-værelses lejlighed med køkken/alrum, stue og tre gode værelser. Fra stuen er der direkte udgang til egen rummelig altan med udsigt til Hillerøds nye bydel, Frederiksbro. Køkkenet og badeværelset er forsynet med hårde hvidevarer fra Siemens, og boligen har gulvvarme i alle rum. I alle tre soveværelser er der skabe, og der medfølger et depotrum til opbevaring. Billederne kan være fra en tilsvarende bolig. Udsigt, indretning og øvrige detaljer kan derfor variere.

Blåbærhaven er en karrébygning på 6 etager med i alt 76 lejligheder. Lejlighederne i ejendommen varierer i størrelse fra 46 til 119 m2 og rummer mellem 2 og 5 værelser. Bygningens placering på Frederiksbro og de i alt 6 etager gør det muligt både at nyde udsigten over området og at mærke den livlige atmosfære fra Frederiksbro Torv helt tæt på. Som beboer har du desuden adgang til en hyggelig fælles tagterrasse, som frit kan benyttes af alle i Blåbærhaven. Med en lejebolig her får du både adgang til rolige, grønne omgivelser og nærheden til byens puls.

Frederiksbro er en helt ny bydel i Hillerød, hvor der bygges ca. 1.300 lejeboliger i forskellige typer og størrelser, så boligerne passer til mange livssituationer. Midt i bydelen findes Frederiksbro Parken og Svanesøen, som giver grønne arealer til afslapning og plads til leg og aktiviteter. Som beboer får du også glæde af legeområder, multibane, et udendørs fitnessområde, privat badepavillon samt bekvemme indkøbsmuligheder i områdets Coop 365. Fra Roskildevej og Trollesmindealle er der gode busforbindelser, herunder til Hillerød Station, som ligger kun en 6 minutters cykeltur væk. Fra stationen er det nemt at komme til regionens øvrige større byer, og du når København på kun 40 minutter. Hillerød Station er under udvidelse og bliver forbundet med den nye Favrholm Station nær det kommende Nyt Hospital Nordsjælland. Der er i området mulighed for op til to parkeringslicenser pr. bolig.

  • Forudbetalt leje: 14.500
  • Depositum: 43.500
  • A/C-forbrug: 1.050
  • Ledig: 1. september 2026
  • Indrykket:
  • Muligvis tilladt - spørg udlejer
  • Sagsnummer: 1804359