Veldisponeret 3-værelses med stor altan, gulvarme og depotrum i boligen - Ingen bindingsperiode!
13.055 kr/md
Ubegrænset
Lejlighed
Brøndby
79 m²
3 værelser
Baneleddet, etage: 1. th..
Denne lejlighed byder på en lyst og indbydende entré, hvor der er rigelig plads til at hænge overtøjet. Herfra er der direkte adgang til det store soveværelse, som uden problemer rummer en stor seng. Tilknyttet dette værelse er et depotrum, der med fordel kan anvendes som et walk-in-closet, hvis man ønsker det. Fra entréen får du desuden adgang til badeværelset, som er udført i et tidløst og lækkert design med god plads, separat bruseniche samt både vaskemaskine og tørretumbler. Køkken-alrummet fremstår lyst og åbent med et komplet hvidt køkken udstyret med køle-/fryseskab, ovn, kogeplader, emhætte og opvaskemaskine, hvor der også er masser af opbevaringsmuligheder. Stuen er funktionelt indrettet med plads til både sofaarrangement og spiseplads. Fra stuen er der udgang til en stor altan vendt mod syd, som giver gode muligheder for solskin og frisk luft samt udsigt over det omkringliggende villaområde. I forlængelse af stuen ligger det sidste værelse, der har plads til både seng og skrivebord.Lejlighedens gulvvarme kan styres individuelt i hvert rum, hvilket giver en høj grad af komfort og fleksibilitet.
Det skal bemærkes, at billederne kan stamme fra en anden bolig i ejendommen, og derfor kan indretning, beliggenhed samt udsigt variere. Materialevalg og kvalitet er dog ens for alle boliger i komplekset. Plantegningen viser den præcise indretning af denne lejlighed.
Banehaverne er tegnet af den prisvindende arkitektvirksomhed Sweco Architects med henblik på at skabe et bebyggelsesmiljø, der vægter fællesskab og høj livskvalitet. Ejendommen består af 16 bygninger, heriblandt rækkehuse, som samlet grupperes omkring smukke gårdmiljøer med både legepladser og stille opholdsområder. Seks unikke gårdrum bindes sammen af en snoet sti, der fører igennem hele området og munder ud i det store aktivitetsområde kaldet Kilen.
Området omkring Banehaverne kombinerer på harmonisk vis natur, kultur og byliv. De nærliggende skove og vandområder giver flotte naturoplevelser, mens områdets gode skoler og daginstitutioner sikrer trygge rammer for familier. Desuden er der mange muligheder for fritidsaktiviteter inden for friluftsliv, sport og kreative interesser. Alt dette skaber grundlaget for en hverdag, der fungerer gnidningsløst og samtidig tilbyder spændende og underholdende oplevelser.
Banehaverne ligger attraktivt med sin nære placering til København. Glostrup Station nås på blot ti minutters gang, og motorvejsnettet er let tilgængeligt, hvilket gør hovedstaden let at komme til. Det åbner op for et bredt udvalg af arbejdspladser og uddannelsestilbud. Samtidig får du muligheden for at trække dig tilbage til den rolige stemning i Glostrup/Brøndby om aftenen, mens du stadig har hovedstaden tæt på.
- Altan/terasse
- Elevator
- Se plantegning
- Forudbetalt leje: 13.055
- Depositum: 39.165
- A/C-forbrug: 1.000
- Ledig: 1. juni 2026
- Indrykket:
- Husdyr tilladt
- Sagsnummer: 1795632