UN17 Spidsen - 2 vær. med fantastisk udsigt til Kalvebod Fælled
13.350 kr/md
Ubegrænset
Lejlighed
København S
66 m²
2 værelser
Else Alfelts Vej, etage: 3. mf..
Denne lyse og velindrettede 2-værelses lejlighed byder på en gennemtænkt planløsning, som indeholder et rummeligt soveværelse samt et åbent køkken-alrum, hvor der er plads til både spisebord og et hyggeligt sofaområde. Fra køkken-alrummet fører en dør ud til boligens altan, der giver en storslået udsigt over den naturskønne og dyrelivsrige Fælled. Store vinduespartier sørger for et godt tilskud af dagslys og inviterer den omkringliggende natur indenfor. Lejligheden er desuden udstyret med flotte egetræsparketgulve og gulvvarme, som bidrager til en behagelig atmosfære.Det stilrene hvide køkken er leveret af Rotpunkt og indeholder alle nødvendige hårde hvidevarer, herunder induktionskogeplade, køle-/fryseskab, indbygningsovn samt opvaskemaskine. Badeværelset præsenterer sig med lyse, elegante fliser og en separat bruseniche, og det er indrettet med både vaskemaskine og tørretumbler for øget funktionalitet. Bemærk, at billederne kan være fra en anden lejlighed, hvilket betyder, at indretning, beliggenhed og udsigt kan variere. Materialevalg og kvalitetsniveau er til gengæld ens for alle boliger i ejendommen, og den konkrete lejligheds planløsning kan ses på plantegningen.
Spidsen er en arkitektonisk præget ejendom udformet af Sweco, som har en særlig og attraktiv placering ud til søen samt det naturskønne område Kalvebod Fælled – et af de mest eftertragtede steder i Ørestad. Øverst på bygningen etableres to store fælles tagterrasser, hvor beboerne kan slappe af, lege og spise samtidig med en prægtig udsigt over det grønne landskab. Som en del af UN17 Village er Spidsen knyttet til flere fællesfaciliteter, heriblandt væksthuse, tagterrasser og smukke gårdmiljøer med områder til både børn og voksne.
Området omkring Spidsen befinder sig i skæringspunktet mellem byens liv og naturens ro. Her er alt inden for rækkevidde, lige fra et stort udvalg af butikker, caféer og restauranter til gode skoler, institutioner og legepladser for familiens yngste. Samtidig kan man nyde den storslåede natur og det rige dyreliv i Kalvebod Fælled lige udenfor døren. Til centrum af København og dets mange tilbud kommer man hurtigt med metroen fra Vestamager Station på blot 13 minutter.
- Delevenlig
- Altan/terasse
- Elevator
- Forudbetalt leje: 13.350
- Depositum: 40.050
- A/C-forbrug: 800
- Ledig: 1. februar 2026
- Indrykket:
- Husdyr tilladt
- Sagsnummer: 1792235