Familievenlig lejlighed med god plads og vestvendt altan
17.200 kr/md
Ubegrænset
Lejlighed
København S
106 m²
4 værelser
Richard Mortensens Vej, etage: 7. th..
Boligen præsenterer sig med et stort, åbent rum, hvor køkken og opholdsstue smelter sammen og skaber en følelse af rummelighed. Store glaspartier sørger for, at dagslyset strømmer ind fra flere sider og beriger lejligheden med naturligt lys. Køkkenet, der er fra Invita, er udstyret med moderne hårde hvidevarer fra Bosch Siemens, mens master-soveværelset indeholder praktisk skabsplads. Fra entréen er der adgang til et velindrettet badeværelse med gulvvarme, en formstøbt vask i marmor, væghængt toilet samt en vaskesøjle. Stuen leder ud til en stor, møblerbar altan, som fungerer som et privat opholdsrum med rig mulighed for sol, frisk luft og hyggelige stunder. Det er muligt at indsende ansøgning om tilladelse til husdyr i alle boligernes lejemål. Bemærk venligst, at hvis der ønskes opmålinger af lejligheden, skal man selv medbringe nødvendigt måleudstyr under fremvisningen, da plantegningen ikke indeholder mål.Vær opmærksom på, at billederne ikke er fra den præcise lejlighed, men stammer fra en tilsvarende bolig med samme stil og standard. Der kan derfor være forskelle i placeringen af vinduer, altaner/terrasser og radiatorer mellem de forskellige lejligheder. Udsigten kan også variere, især hvis billedet er taget fra en etage, der ligger enten højere oppe eller lavere end den aktuelle bolig. Af denne grund stilles der krav om, at fremvisning skal finde sted, før en lejekontrakt kan underskrives, så du er helt afklaret med, hvad du får. Kontakt venligst vores udlejningsteam, hvis du er interesseret i boligen, eller book direkte en fremvisning her.
Ejendommen Bastionen kendetegnes ved sin markante arkitektoniske profil, skabt af de prisvindende arkitekter Danielsen Architecture. Ved ankomsten mødes man af de karakteristiske Vinterhaver, der pryder facaden og leder ind mod den grønne gårdhave. Beplantningen, som er inspireret af Kalvebod Fælleds nærliggende natur, integreres i både gårdrum og på altaner, hvilket medvirker til at skabe læ og en grøn atmosfære. For at maksimere sollyset og udsigten mod den omkringliggende natur i Skovrummet og Fælleden er bygningens sydvestlige hjørne bevidst udført lavere end resten. Dette sænkede afsnit bidrager også til at lade dagslyset strømme igennem lejlighederne. Gårdens frodige og varierede beplantning danner rammerne om både hyggelige opholdsområder og ideelle omgivelser for leg med høje klatretræer, små bakker og enggræs, der indbyder til gemmeleg. Derudover findes et væksthus, en basketballbane samt et overdækket cykelparkeringsområde i gården. Bygningen tilbyder elevator, dørtelefon med kamera samt mulighed for parkering i kælderen.
Ørestad Syd udgør en moderne, grøn bydel i København, placeret i skæringspunktet mellem storbyliv og natur. Området præges af nyt og spændende byggeri, tegnet af både anerkendte danske og internationale arkitekter. Som beboer i denne bydel har man adgang til Kalvebod Fælled lige udenfor døren, hvor du finder unikke naturoplevelser med rig mulighed for løb, cykling, ridning, drageflyvning, rulleskøjteløb eller blot afslappende gåture. Desuden rummer Ørestad Syd et levende byliv med et bredt udvalg af spisesteder samt mange kulturelle tilbud. Du bor inden for gåafstand til Field's shoppingcenter, store sports- og kulturevents i Royal Arena, flere sportsklubber og derudover et rigt friluftsliv. Bastionens placering er fordelagtig i forhold til daginstitutioner, skoler, gymnasier og videregående uddannelser. Metrostationen ligger kun et øjeblik væk, og herfra kan du nå Kongens Nytorv på blot 14 minutter.
Energimærke:
- Altan/terasse
- Forudbetalt leje: 17.200
- Depositum: 51.600
- A/C-forbrug: Kontakt udlejer
- Ledig: 1. juni 2026
- Indrykket:
- Muligvis tilladt - spørg udlejer
- Sagsnummer: 1775889 (Lejemålsnummer: 20-9812-1154)