3 værelses lejlighed på 87 m2

Margretheparken, Hirtshals - 1.tv.

Husleje
7.163 kr/md
Lejeperiode
Ubegrænset
Boligtype
Lejlighed
Område
Hirtshals
Areal
87 m²
Antal værelser
3
  • Digital fremvisning tilbydes. Udlejer har mulighed for at fremvise lejemålet digitalt via eksempelvis videoopkald efter aftale.
Halvdelen af boligerne i Margretheparken gennemgik en renovering i 2014 og fremstår i dag med lyse, indbydende rum udført i solide materialer. De ombyggede lejligheder rummer moderne badeværelser i gennemført stil med gulvvarme og plads til vaskesøjle samt åbne køkkener med flotte hvidevarer. Renoveringsstandarden indebærer desuden nem adgang uden dørtrin og rummelige døråbninger, og der er elevator, så du let kommer til din bolig. Samtlige 2. sals boliger har havkig til det smukke Skagerrak, og alle enheder har egen altan - enten med plads til ophold eller til krukker - med udsigt over de grønne fællesområder. Boligerne i Margretheparken 26 og 28 er forbeholdt personer over 50 år med maksimalt ét hjemmeboende barn. Hver lejlighed har adgang til eget kælderrum. Forbrug: El afregnes efter måler direkte med forsyningsselskabet. Vand og varme afregnes aconto.

Margretheparken ligger tæt på Hirtshals bymidte og det attraktive havneområde og er opført som et treetagesbyggeri i perioden 1962-1969. Anlægget består af 16 bygninger med i alt 189 boliger, beregnet til unge, ældre, enlige samt familier. Efter den gennemgribende renovering i 2014 fremstår facaderne lyse og nutidige; alle bygninger er efterisolerede og har energimærke B. Udenfor findes dejlige, grønne fællesarealer med flere legepladser til de mindste og en nyanlagt basketballbane til de større børn samt hyggelige bordebænkesæt til samvær. Der er desuden en række fælles aktivitetsrum såsom gildesal, træværksted og billardrum, cykelskur ved hver bygning, gode parkeringsforhold samt mulighed for at leje garage via venteliste. De fleste bygninger er forsynet med elevator.

Hirtshals er en livlig havneby, hvor by og hav går hånd i hånd, hvilket giver et aktivt miljø og mange kontraster. I nærområdet findes et bredt udvalg af kultur- og fritidstilbud, herunder idrætscenter, golfklub, svømmehal, bowlinghal og Nordsøen Oceanarium. Du har gåafstand til centrum, indkøb, velfungerende skoler, daginstitutioner samt bus- og togforbindelser, og fra havnen afgår der jævnligt færger til både Norge og Færøerne. Fleksibel udlejning gør det muligt at rykke frem i køen, hvis du opfylder ét eller flere af de fleksible kriterier, så du kan få bolig hurtigere end via den normale venteliste. Nedenstående fleksible kriterier er tilgængelige i denne boliggruppe: Personer over 50 år med max 1 hjemmeboende barn. (erklæring ved tro og love ved underskrivelse af lejekontrakten). Gælder kun Margretheparken 26 og 28 i alt 12 boliger. 6 stk. 2 vær. 3 stk. 3 vær. 3 stk. 4 vær. Ved henvendelse oplys venligst lejemåls nr. 12-25-4109.

  • Indskud 15.586
  • Depositum: 0
  • A/C-forbrug: 1.070
  • Ledig: 15. juli 2026
  • Indrykket:
  • Husdyr ikke tilladt
  • Sagsnummer: 1774565 (Lejemålsnummer: 12-25-4109)